Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
225
Hun sagde ham, hvor gjerne hun vilde
det, og han blev saa glad derover, at han
henrykt dreiede sin Knebelsbart. Hun drak
for, at Billedet maatte blive saa godt, som
hun ønskede det, og hun spurgte ham med
stor Deltagelse ud om hans gamle Mor.
Rosenius fortalte saa mange smukke Træk
om denne og blev -ganske rørt ved at erindre
al Moderens Godhed. Dagmar mærkede, at
han var en god Søn og det gjorde ham hende
endnu kjærere. Hun syntes, at Ingen kjendte
Rosenius saa godt som hun nu. Verden for-
stod ham ikke, og derfor bagtalte den ham.
»Men nu er et Spørgsmaal tilbage", sagde
Rosenius, om muligt endnu mere forfjamset
end før; ,det er det Pekuniære’”. Dagmar
vilde slet ikke høre paa ham. ,Jeg er des-
værre ikke meget formuende — jeg kjender
vel de høie Priser, De faar for Deres Mester-
værker — og jeg frygter for, at den lille Sum
af fem hundrede Kroner, jeg kan afse til
Billedet, ikke vil..."
Dagmar afbrød ham. Om Penge brød
hun sig ikke, det var hende en Fornøielse og
et Studium, et lærerigt Studium at male et
Ansigt som ha.s. ,Man mødte ikke et sligt
til hverdags", tilføiede -hun rødmende; hans
Pande havde en næsten græsk Form og saa
John Paulsen: Familien Pehrsen. 15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
