Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
245
ikke, de betragtede hans ubedækkede graa-
nende Hoved og trak paa Skuldrene, troende,
at det var en gal Mand.
Efter at have gjennemstreifet Smaagaderne,
løb Pehrsen gjennem Korsoen, og tilslut (han
havde ikke Mod at tilstaa sig" selv den
skrækkelige Anelse, som drev ham did) stod
" han forpustet, speidende, vild af Angst, ved
Tiberens Bred. Ogsaa den var øde. Floden
rullede mørk og uigjennemtrængelig -forbi.
Dens Brusen syntes at sige: ,,Jeg ved noget, ”
men jeg fortæller det ikke", og denne sørg-
modige Lyd blandede sig sært med den for-
tvivlede Faders Skrig. ,, Sverre, Sverre!"
raabte han ud i Natten. ,Hvor er du? —<
Sverre, Gutten, min! — Saa svar mig dog! —
Hvor er du? — Sig det! — Jeg er ikke mere
| sint paa dig. Kom tilbage! — Sverre! Kom
| tilbage!" |
Et mat, ligesom haanende Ekko fra Murene
var det Eneste, han fik til Svar.
Pehrsen angrede allerede sin Haardhed
mod Sønnen... Ja, han var gaaet for vidt! ...
Han kunde ikke tilgive sig det selv! — Og
saa den syge Mor derhjemme! — Hvilket
Jammersbillede! — Alt sort i sort som Floden
ved hans Fødder. .. Ikke et Glimt af’Haab i
alt dette Mørke. ;
Aj MM enn 2. &
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
