Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
344
hun maler af Budeierne og Buskapen og hele
Landskabet og hver Søndag synger hun
grundtvigianske Sange med Bygdens Ungdom,
der forguder hende. Lyders Nabo og Ven, en
ung, elskværdig Sagfører viser Dagmar en
paafaldende Opmærksomhed — og man vil
vide, at Dagmar ikke er ufølsom for denne
Hyldest. Andrea taler allerede skjæmtende
om Giftermaal og udmaler hvor hyggeligt det
vilde være for Veninderne hele Livet at bo. i
hinandens Nærhed.
Ofte snakker de sammen om Rom og ’deres
Bekjendte der.
Fru Pehrsen har endelig fundet den Fred,
hun her forgjæves søgte. Hendes Død var
mild som." hendes. Liv havde været det. —
Pehrsen, denne Mand, som hele Verden og
Sønnen med, troede ,uden Hjerte", tog sig
tilslut Sønnens Død saa nær, at han mistede
Forstanden. Han befinder sig nu i et af vort
Lands første Sindssyge-Asyler. Lægerne tviv-
ler om hans Helbredelse.
Skram, hvis Kunst mere og mere blir
haandværksmæssig, har giftetsig med en svensk,
fattig Baronesse, som istedetfor Medgift har
bragt ham en Række Ahner, der naar lige op
til Sturerne. Skram er meget stolt af sin Frues
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
