Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
jeg ikke har glemt — et svar, som Ibsen også kunde
givet, for det var aldeles i hans ånd.
»Uden at tage større dél i omverdenen, mærker
jeg dog godt, at jeg lever i en stor by og har fordél
deraf... Kommer ikke jeg til byen, så kommer byen
til mig... Jeg føler den forfriskende gennem alle
mine porer, den strømmer til mig gennem atmosfæren
og gennem folkemylderet udenfor mit vindue; den
hilser på mig i den franske morgenavis, jeg får til
kaffeen, etc.” i
Ibsen fortsatte kun i Mtinchen og Rom sit regel-
mæssige, af kafébesøg afbrudte husliv i Kristiania.
Hans legeme var i udlandet, men. sjælen i det
Norge, som han altid sysselsatte sig med i sin digt-
ning. Og denne hans digtning var jo kun en eneste
lang drøm om det elskede, forhadte, uforglemmelige
fædreland ...
Selv har han givet sin stadige hjemvé en ligeså
plastisk som skøn form i det lille vers:
»Mod snelandets hytter
fra solstrandens krat
rider en rytter
hver eneste nat.”
Af Ibsens værker er der igrunden kun to, som
åbenbarer direkte indflydelse af det fremmede ånds-
liv.
Det er ,,Keiser og galilæer", som jeg ikke kan
tænke mig skrevet uden det bekendtskab, som Ibsen
i Dresden gjorde med tysk filosofi (den Schopenhauer-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
