Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
i et Aarstid for Alverdens Øine havde kuret til
Trine Lund, næsten daglig besøgt Forældrenes Hus,
spist og drukket der som en vordende Svigersøn,
pludselig havde forladt Byen uden at sige Trine et
Ord til Farvel. Hele Byen anfaa dem for hemme-
lig forlovede. Den unge Pige skulde tage sig
Sagen meget nær; men hun havde grædende betroet
sin Mor, at han ,,egentlig ikke i al den lange Tid
havde friet til hende." Han havde nemlig med
Behændighed stedse holdt sig indenfor Venskabelig-
hedens strengt afstukne Grændser.
,,Skjcendigt!« udbrød Frida harmblussende. Det
var som om hun selv havde lidt Nedvcerdigelsen.
,,Den taabelige Trine!« sagde Kristiane. »Han
har naturligvis ødslet med Øiekast og Haandtryk,
som intet kostede, og Trine har sat hele sin Lid til
dette Haandtryk, der beseglede Pagten mere end alle
Forsikringer, dette Blik, for hende mere værd end
hvilkensomhelst Ed. Havde hun kjendt vore unge
Mænd bedre,« tilføiede hun med en Blanding af
Sarkasme og Melankoli, ,,havde hun vidst, at deres
Egoisme kun mættes af denne Leg, der øger deres
Selvagtelsez og istedetfor alle Blik og Smil vilde
hun itide forlangt et solidt Ægteskabsløfte af sin
følsomme Kandidat.« »
,,Hvor du kan snakke, Barn,« raabte Moderen ·
hovedrystendez men Frida, der syntes at Kristiane
ligesom udgrundede hendes dybeste Sjælegjemmer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
