Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162 Fohn Paulsen.
es RARE 8 33 S 3 0 SS SR
orangeblomster, hvortil han nu og da lugtede
med synligt behag. Ved hans fødder la ten
opslagen digtsamling, hvori han nylig havde
læst
Omsider rev jeg ham ud af hans betragt-
ninger ved at forestille mig for ham og udrette
min lille kommission. Han blev glad ved at
høre hjemmets sprog, han reiste sig livligt op
i stolen og rakte mig til velkomst en blodløs
udmagret hånd, hvis ringe var for rummelige
til de tynde fingre. Da jeg nævnte mit navn,
smilte han forbindtligt, men da jeg fortalte, at
jes var læge, for der set pinligt udtryk over
hans ansigt, som han samtidig søgte at gemme
i skyggen. Hvor jeg kendte denne bevægelse
fra hospitalet, fra patienter, der skulde under-
søges og frygtede for det sørgelige resultat!
«Blir De længe her i Sorrent?» spurgte
han.
«Nogle uger! — Og De?» sagde jeg
tankeløst.
«Jer: blir her! for bestandig. Jeg skal
dø hernede»
Han sagde det uden-al pathos, så natur-
ligt; som man fortæller en kendsgerning, der
ikke lar sig bortdisputere, | men samtidig så
han i sekundet udover den lysende golf, hvis
bølger gled soltoppede hen, syngende om ur:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
