Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vis kummer til kapitalismen, eller i bedste tåld
stanser ved kollektivismen. — som begge to bare
er forskjellige former for lonningssystemet.
Når man nemlig betragter individets og
samfundets bebov og de midler, menneskene liar
tyet til på forskjellige udviklingstrin for at
tilfredsstille dem. blir man overbevist om
nødvendigbeden af samarbeide, istedetfor at liengi sig til
den nuværende produktions tilfældigheder. Man
skjonner, at når nogle enkelte tilegner sig alle
de rigdomme, soin ikke forbruges og lar dem
gå over fra det ene slegtled til det andet, så
er d^t ikke i alles interesse. Man gjor det
indlysende, at på denne måde udsætter man sig
for at de tre’ fjerdedele af samfundets behov
ikke blir tilfredsstillet, og at det overdrevne
forbrug af menneskelig kraft bare er så meget mere
unyttigt og strafskyldigt.
Man skjønner endelig, at den fordelagtigste
anvendelse af alle produkter er den, som
tilfredsstiller de mest påtrængende krav, og at
nytteværdien ikke beror på et simpelt lune, som man
ofte har påståt, men på den tilfredsstillelse, den
yder de virkelige behov.
Kommunismen, — det vil si en
sammenhængende betragtning af forbrug, produktion og
omsætning og en ordning, som svarer til denne
betragtningsmåde, — blir således den logiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
