Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
ved den lille kogeovn, mens Stenbryderkonen stod
med hænderne i siden foran ham.
Aa er dette for noe, spør jeg,» vendte konen
sig om til de indtrædende, -her kommer et nøgent
mandfolk farende og skræmmer mest vettet af mig.»
«Ilvad det er, spør du, tog nu fru Wilhelmsens
grove bas ordet, en agtet mand er det, som nogen
skarvunger har taget klæderne fra.»
«Vi har ikke hus for sligt folk her,» sagde
kjærringen.
Men da vaagnede fru Wilhelmsen i al sin vælde
og begyndte at tale byens vulgæreste dialekt, der
sad i hende fra barn.
Hvad er det, du drister dig til at sige, din
skarvekjærring, du er — du maatte takke til, at
skikkelige folk ser indom døra til dig mor — naar
det kommer til stykket, saa er det kanske dine egne
unger, der har tyvstjaalet mæglerens klæder fru
Wilhelmsen truede med en stor, knyttet haand «pas
dig du, mor, jeg er kona til han Wilhelmsen, jeg.»
Kjære frue da,» sagde mægleren formildende,
der han sad i capen.
Men fru Wilhelmsen var biet oprørt og vilde
ikke slutte: «Hjerte i barmen var det vel inte at
vente, at du har, sagde fruen fremdeles truende med
haanden.
Kjærringen blev med en gang spagere:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
