- Project Runeberg -  Fredrika Bremer. En nordisk kvindes liv og gerning /
14

(1892) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vist er det, at alle disse Søskende følte sig nøje knyttede
til hinanden, og man tor sikkert tro, at Fredrika i
Søskendekærligheden, som hun senere saa smukt har
skildret i sine Bøger, har fundet tidlig Erstatning for en
Del af det, hun kom til at savne hos sine Forældre.

Daarligst blev efterhaanden hendes Forhold til
Faderen. Han var i alle sine ydre Forhold ganske vist en
hæderlig Mand, og han besad i al Fald i én Henseende
Varme og Hjertelag nok, og det var for sit Fødeland
Finland. Det kastede en mørk Skygge ind over hans Liv,
at han havde maattet forlade dette Land, og da den finske
Krig stod paa, lige rig paa trofast Opofrelse og forfærdelige
Skuffelser, vaandede den stærke Mand sig som et
Barn. I de mørke Vinteraftener kunde Børnene høre ham
gaa op og ned ad Gulvet i den store Sal; han vilde ikke
have Lys, men tit syntes Børnene at hore ham græde.
Ved Theen Kl. 6 mødte han, men efter den søgte han
atter ind i den mørke Sal. Da Finland var tabt, solgte
han Resten af sine Ejendomme derovre. Charlotte og
Fredrika glemte ikke, hvorledes de en Dag — det var
1809 — kom til at hjælpe Faderen paa en ejendommelig
Maade. De fik Ordre til at komme ind i hans Værelser.
Et Øjeblik efter traadte en fremmed Tjener ind ad Døren,
overleverende en forseglet Pakke og ledsaget af fire
Gardister, som bare to store jernbeslagne Kister, hvilke
de satte paa Gulvet i det forreste Værelse. Da disse Folk
vare gaaede, aflaasede Faderen Døren, tog to store Nøgler
ud af Pakken og aabnede med dem Kisterne. Disse vare
fulde af Sølvpenge i smaa Lærredsposer. Børnene fik nu
den Forretning at tage Poserne ud og bære dem ind i en
Garderobe, hvorefter det blev paalagt dem ikke at tale om
det til nogen uden bonne amie, hvilket de ogsaa holdt.
Disse Penge vare indkomne ved at sælge en Ejendom i
Finland. Noget efter købte Faderen Godset Nynäs, ikke
synderlig langt fra Stockholm og ligesom Årsta liggende
ud mod en Vig af Østersøen. Men vist er det, at den
Skygge, der var faldet ind over Faderens Sind, gjorde ham

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:35:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/prfbremer/0026.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free