- Project Runeberg -  Fredrika Bremer. En nordisk kvindes liv og gerning /
17

(1892) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

skønt hun kom længere end første Gang, slog Kræfterne
ikke til — hun var i Opvæxten et svagt Barn — og
mod i Hu maatte hun tilsidst vende om. Men disse
Planer skulde ikke bidrage til at gøre hendes Stilling i
Hjemmet bedre, og hun fik hele Byrden af Strænghed og
Misfornøjelse dobbelt at føle.

Det blev saaledes ikke til noget med at drage ud i
Verden og udføre Bedrifter. I Stedet derfor aabnede den
drømte Verden i de følgende Aar sine Porte videre op for
hende end nogensinde før. Romaner kom til at spille en
Hovedrolle. Bonne amie gav de to kammeratlige Søstre,
da de vare 14—15 Aar gamle, Lov til om Aftenen skiftevis
at læse gode Romaner højt en Timestid, og snart
blev det deres lykkeligste Øjeblikke, naar de sad fordybede
i denne Fantasiens Verden. Det var Romaner paa Fransk
og Engelsk. Snart blev deres Sind og Tanke derved
rettet mod selv at blive Romanheltinder. De drømte om,
at det ensformige Liv nok snart vilde blive afbrudt ved
mærkelige Hændelser og Æventyr, de vilde faa Tilbedere
og Elskere, det var umuligt andet. Paa det mest levende
fantaserede de sig ind i, at de vistnok en skøn Dag vilde
blive bortførte, skønt de anede ikke af hvem. Rimeligvis
vilde de ukendte Tilbedere nok saa kækt vise sig ved
højlys Dag som ægte Riddere og føre dem med sig.
Allersnarest vel, naar de om Søndagen kørte i Kirke,
hvad de nu skulde, sammen med bonne amie. Fredrika
sad da ganske spændt i Vognen og saa’ snart til den ene,
snart til den anden Side, for at opdage, om ikke en
Rytter skulde komme farende ud af Skoven. Men der kom
aldrig nogen, og alt gik som sædvanlig sin ensformige,
trange Gang.

Saadanne Fantasterier vilde aldrig have faaet en saa
stor Magt over de unge, hvis disse friere kunde have
færdedes med jævnaldrende, men det bleve de stadig holdte
borte fra. De dannede en lille snæver Verden for sig
selv, og udenfor den maatte de ikke komme. Den ene
Dag gik som den anden, enten det nu var paa Landet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:35:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/prfbremer/0029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free