- Project Runeberg -  Fredrika Bremer. En nordisk kvindes liv og gerning /
280

(1892) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

thi den var usædvanlig haard. Forfærdelige Snestorme
rasede over hele Landet, og Isen laa overalt til langt ud
paa Foraaret. Tiden gik for hende som sædvanligt; hendes
Venner kom til hende, men selv var hun kun en eneste
Aften ude. Hun glædede sig over den lykkelige Ende
paa den amerikanske Krig og var forøvrigt optaget af sin
filanthropiske Virksomhed.

Da det endelig blev Foraar, fik Fr. Bremer en slem
Rosenfeber, saa at hun først i Juli flyttede ud til Årsta.
Da hun nu indrettede sig paa at have fast Ophold dér,
ville vi kige ind i hendes Lejlighed og se, hvorledes hun
havde det. Den store Salon, der var hendes Dagligstue,
havde tre Vinduer mod Øst ud mod Gaard og Have og
tre mod Syd. I Midten af Værelset stod et stort Bord
med Albummer og Billedværker og gerne prydet med flere
Vaser med Skov- og Markblomster. Omkring Bordet var
der forskellige Lænestole, og i en af dem, en stor gul
Damaskes, saa’ man tit hendes lille Person forsvinde.
Mellem Vinduerne stod hvide Marmorborde med Samlinger
af Natur- og Kunstgenstande og andre Minder fra hendes
Rejser. Blandt disse holdt hun særlig af en Jerikorose,
som hun tit satte i Vand, saa at den rettede sig og
aabnede sin Blomst. Bag Salonen var hendes Soveværelse,
hvor Skrivebordet stod.

Denne Sommer 1865 var Fr. Bremer svag. Saadanne
Spadsereture som det foregaaende Aar kunde hun ikke
foretage sig, men hun arbejdede flittigt hver Formiddag.
Aftenen tilbragte hun i Familien, hvor der ofte samledes
Gæster. Men trods Svaghed vedblev hun at være livlig
og tage Del i alt, saavidt muligt. Under Høbjærgningen
var hun tit med i Marken; hun gjorde endnu Besøg i
Husene, kom hyppig til Præstefamilien i Øster-Hanninge,
ja var endog nogle Gange med paa større Udflugter,
saaledes som til Gålø med dens Redningshjem. Om Aftenen
spillede hun gerne til Dans for de unge eller til Folkelege
og deltog selv tit i en eller anden mere stille Leg, hvorved
hun da, naar hun hørte en god Vittighed, hjertelig kunde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:35:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/prfbremer/0292.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free