Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
og beskrev Mandens Udseende. Man blev cla tavs og
uhyggelig til Mode, thi de andre kendte ham godt, men
for Tieck var Manden ukendt. Det var nemlig den nylig
afdode Beboer af hint Værelse, en gammel Særling. Tieck
havde aldrig set ham. Man vilde nu have, at han skulde
ligge et andet Sted: dog han vilde ikke, men var netop
nysgerrig efter at erfare den videre Fortsættelse af denne
Historie. Der kom imidlertid ikke mere, han saa1 ikke
oftere den gamles Genfærd.
Et Bekendtskab, som blev af en afgjørende Betydning
for vor Digter, var det, han gjorde med Solger, en Mand,
der levede alene for Filosofi, for de gamle Sprog og den
nyere Literatur, og som stod i et nært Forhold til Goethe.
Han var bleven ansat ved det midt under Trængselsaarene
nyoprettede Universitet i Berlin. I flere Aar havde Tieck
kendt ham, og mere og mere levede de sig ind i
hinanden. Mange Tvivl kunde Solger lose for ham, og det,
som særlig tiltalte Tieck, var, at han, skondt Filosof, ikke,
som de fleste andre, fulgte et System, hvori alt skulde
passe, men at han overalt gik ud fra Virkeligheden, fra
det oplevede. Dertil kom, at Solger delte Tiecks Kærlighed
til Shakespeare og den spanske Literatur. Med sand
Nydelse fordybede Tieck sig i de Skrifter, som Solger
havde udgivet; han forstod ham og følte Aandsslægtskabet
med ham. Meget blev klaret for ham, som hidtil havde
staaet i Dunkelhed, og han lærte at forstaa sig selv bedre.
En anden Ven, der fra hin Tid kom til at staa
Digteren nær, var Fr. v. Kau mer, Professor, først i
Breslau, siden i Berlin, berømt som Historieskriver,
navnlig ved sit Værk om Hohenstauferne, en Skildring,
der særlig interesserede Tieck paa Grund af hans
Forkærlighed for Middelalderen.
I disse Aar levede Tieck forøvrigt et meget stille Liv
i Ziebingen i Kredsen af sin Familie, Burgsdorff og den
gamle Grev Finkenstein, og lian nød den landlige
Ensomhed. Af den store Verden blev han næsten glemt; kun
sjældent lod han hore fra sig. 181(3 udgav han «Fortunat»,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
