Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Der var igen hengaaet længere Tid, siden Tieck havde
udgivet noget nyt; men fra 1822 begyndte han paa
«Noveller». De smægtende Ridderromaners Tid nærmede
sig sin Ende; man sværmede nu mest for Walter Scotts
historiske Romaner, der frembød en fortrinlig, sund
Læsning. Denne Digter havde fundet mange Efterlignere i
Tyskland, men de vare kun en mat og flov Skygge af
ham. Nu kom Tiecks «Noveller» som et kraftigt Pust
midt i al den tyske Middelmaadighed.
Disse Digterens nye Boger vakte Forbavselse. Var
det den samme, som havde besunget Middelalderens
Dæmring, der havde levet og aandet i hin Sagn- og
Æventyr-verden, i Maaneskinnets Tryllenat? Her traadte han
ædruelig og ironisk frem, gennemgik og paaviste Nutidens
Vrangsider. Thi det var Billeder af det moderne Liv. I
«Malerierne» gjorde han, «Sternbalds» Digter, Nar ad
Nutidens overspændte Tilbedelse af den gammeldags Kunst,
dette «Gammeltyskeri», der fandt Behag i at gaa i
middelalderlig Kjortel, med langt bølgende Haar, bred Spidskrave
og Flojelsbaret. 1 «Forlovelsen» gaar han los paa Farisæere
og Pietister; lige overfor den fromladende
Gerningshel-lighed fremhæver han Glæden over Livet. Hvor
berettiget dette nu end kunde være, var Tiecks Fremstilling
dog noget ensidig, thi skøndt han selv besad Kristentro,
var der dog langt til, at han kunde kaldes en udviklet
Kristen. Det Liv, der traadte frem i Bekendelse og
Samfund (saaledes som hos hans Ven Steffens og
Gammel-lutheranerne i Schlesien), kunde han ikke gaa ind paa.
Endvidere skrev han: «De Rejsende», hvor Handlingen
foregaar i en Daareanstalt, i hvilken Direktøren ogsaa
gaar fra Forstanden og slipper alle de Sindssyge ud som
helbredte. Der fremstilles nu, hvorledes de saakaldte
fornuftige, der møde disse gale Mennesker, i Grunden ere
mere forrykte end disse, og saaledes bliver Verden da
egentlig et stort Galehus, hvorover Digterens Ironi svæver.
Devine blaserede Tanke gaar igen i flere af hans Noveller.
«Oprøret i Cevennerne» var et Æmne, som i mange Aar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
