Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
191
som saadan havde den gunstigste Lejlighed til at udvikle
sig. Hele den Mollerske Præstefamilie levede i nær
Forbindelse og stadig Omgang med Bønderne.
Krigen 180 7 og følgende Aar bidrog upaatvivlelig
meget til at højne Kærligheden til Danmark hos Poul
Møller. 1 Begyndelsen var netop dette Strøg af Lolland
Skueplads for krigersk Virksomhed, idet Forbindelsen
mellem den østlige og vestlige Del af Landet mest fandt
Sted mellem Langeland og Lolland. Her, hvor der var
kortest Vej over Bæltet, var der mest Udsigt til at smutte
forbi de engelske Krydsere. Der var organiseret en
Forbindelse, som den bekendte Willemoes var med til at lede,
og i mangen mørk Efteraars- og Vinternat skete her
farefulde Transporter, stundom lige forbi de engelske
Orlogsskibe. Der var Glæde paa Lollands Kyst, hver Gang en
saadan Overfart var lykkedes, og Willemoes’ Komme var
en Højtid, hvorfoi^det ogsaa vakte stor Sorg, da han faldt
ved Sjællands Odde. Alt dette maa være kommet nær
ind paa Livet af en opvakt Dreng som Poul Møller.
2.
Poul Møller var alle sine Dage i en sjælden Grad
fri for alt paataget, kunstlet Væsen; han var ligefrem og
naturlig. Dette skylder han for en stor Del sin
Opdragelse og Forholdene i Hjemmet.
Faderen Rasmus Møller havde jo været, hvad vi nu
kalde «Bondestudent». Hermed maa imidlertid for hans
Vedkommende ikke tænkes paa noget raat. Han var en
ren, troskyldig, barnlig Natur, som var gaaet Ungdommen
igennem uden nogensomhelst Udskejelse. Han var af disse
Mennesker, der i sin Tid ikke vare saa sjældne som nu,
der med utrættelig Higen, uden at ænse Hindringerne,
kæmpe sig frem mod Maalet, der døje Fattigdommens
Byrde uden at tabe Modet og uden at forsættes i den
aandelige Væxt. Hans Aand tørstede efter Kundskab, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
