Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
mejede^ var det sofn om alle hans Lemmer skulde gaa i
Stykker, og tidt var han nærved at synke sammen af
Træthed og Smerte. Faderen havde ondt af ham, men
Stedmoderen mente, det gik nok over. Nu var han glad
ved hver Regnvejrsdag, hvor han kunde sidde i Ro med
Naalen, men i Løn sukkede han efter igjen at blive
Lærer.
Dette Ønske blev da ogsaa snart opfyldt. Om
Efteraaret — det var 1756 — blev han Skolelærer paa Stedet
selv. Han fik Kosten paa Omgang hos Bønderne, og i
Fritiden maatte han hjælpe sin Fader med Naalen. Men
hver Time, han kunde stjæle sig til, sad han over Bøgerne
eller mathematiske og andre Beskjæftigelsen ikke alene i
Hjemmet, men hvad der var værre, ogsaa i Skolen.
Vilhelm bebrejdede ham det, men han svarede: „Fader!
hele min Sjæl er rettet paa Bøger; jeg kan ikke styre
min Tilbøjelighed, men giv mig mere Tid til at læse
hjemme." Faderen svarede: „Det er dog beklageligt!
Alt, hvad du læser, skaffer dig jo hverken Brød eller
Klæder, og alt, hvad du kunde ernære dig af, duer du
ikke til." I Skolen gik det, som sagt, heller ikke saa
godt, som det burde; vel holdt Børnene meget af deres
Lærer, og Forældrene vare ret tilfredse med ham, men
efterhaanden blev der dog snakket meget om, at Heinrich
forsømte Undervisningen for selv at læse. Heller ikke
syntes de om hans mathematiske Figurer og Solskiver i
Skolevinduerne eller om, at de tidt traf ham betragtende
Solen gjennem et Glas for at glæde sig over de smukke
Lysvirkninger. Præsten var en herlig gammel Mand paa
80 Aar, som i sin Tid var bleven afsat for sin
Frimodighed paa Prædikestolen overfor Fyrsten, men siden igjen
indsat med Hæder; vel var han ikke altid tilfreds med
Skolen, men han formanede da i Kjærlighed, og det
gjorde et stort Indtryk paa den unge Lærer.
Saaledes gik et Aar saa nogenlunde, men i
Efter-aaret 1757 flk han Tilbud om en anden og bedre Plads
som Kapel-Skolelærer i Drisbach, et Par Mil borte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
