Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
Hjærte. Det smigrede ham at være optaget i Kredsen af
saadanne Skjønaander sorri nogle af dem, der her vare
til Stede; Folk af ringe Udspring føie altid særligt Behag
derved. Endnu et Par ubetydeligere Størrelser sad ved
Bordet, men Goethe, den 25aarige smukke unge Mand,
der allerede havde et stort Navn efter sin Götz og
Werther, havde ingen Ro til at blive ved Bordet. Han dansede
omkring, var alle Vegne, skar Ansigter og morede sig
kosteligt over hele det blandede Selskab. Elberfelderne
troede næsten, at han var forstyrret i Hovedet. Jung og
de andre, som kjendte Goethe bedre, vare nærved at
briste af Latter, naar de gode Borgere betragtede ham
med et medlidende Blik, og han igjen saa’ paa dem med
sit store funklende øje.
Efter Bordet spaserede nogle af Selskabet en Tur
udenfor Byen, og her lærte Jung rigtig Lavater at kjende;
de talte uafbrudt med hinanden og bleve fra den Stund
Hj ærtens Venner. De vare nu forbundne for hele Livet.
Jungs Portræt blev optaget i Lavaters Fysiognomik.
Den følgende Dag vare de alle igjen spredte fra
hinanden, men Goethe fik ved Afskeden Jungs
Optegnelser om sit Barndoms- og Ungdomsliv med. Det hele
Møde var som en klar Lysstraale i Jungs triste Tilværelse;
hvor gjorde det ham ikke godt at føie sig optaget i det
unge Tydsklands ypperste Selskab! Det var en Blanding
af Forfængelighed og den berettigede Higen efter at blive
til noget godt og helst stort i Livet. Men af alle disse
Aander følte han sig mest i aandelig Forstaaelse med
Lavater og Fritz Jacobi, maaske mest med denne sidste
efter sit egentlige Grundvæsen. Goethe var han vidt
forskjellig fra; ham beundrede han og havde ikke lidt
forelsket sig i ham. Den unge Digter besad en
overordentlig Lethed i Omgangen, en Smidighed i hele sin
Fremtræden, en Nobelhed i sit Ydre, altsammen noget,
som Landsbybarnet tidt med Smerte savnede hos sig
selv. Goethe havde for sit Vedkommende faaet det
samme gode Indtryk af Jung som tidligere. Han skriver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
