Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-203
Napoleonskrigene, da alle de sædvanlige Forhold
forrykkedes og Rædsler hjemsøgte baade Tydskland og
andre Lande, medens Vantro og Letsindighed bredte sig,
vär det ikke saa underligt, at Kristne søgte Lys og
Trøst i Johannes’ Aabenbaring. Mange havde henvendt
sig privat til Jung-Stilling med Spørgsmaal om et eller
andet i "denne, saaledes særlig om „Dyret fra Afgrunden"
ikke førte den røde Jakobinerhue og den trefarvede
Kokarde som sit „Tegn", thi saa vidste man jo, at det var
Frankrig, der mentes dermed. Saadanne Spørgsmaal
søgte han nu at besvare i „Sejershistorien". Hvad Dyret
angaar, hævdede han, at det ikke var en Nation, men en
enkelt Person, der vilde stifte et Universalmonarki. Uagtet
han ikke hermed sigtede eller fornuftigvis kunde sigte til
Napoleon i Aaret 1798, bidrog denne Antydning dog til,
at mange nogle Aar efter antog denne derfor.
Jung-Stilling selv gjorde det ikke.’) Som bekjendt øvede
„Sejershistorien" en ulykkelig Indflydelse paa Kong
Gustav den 4de i Sverige, men denne Monark troede fuldt
og fast, at Napoleon var den indkarnerede Apollyon eller
Satans Søn.2)
Jung-Stilling har mange Talberegninger i sin
„Sejers-historie", støttet til Bengel, og det er ham en særlig
Glæde, naar de synes at kunne passe. Saaledes f. Ex.:
Den babyloniske Skjøge er Pavedømmet i dets
Udartning. Denne begynder fra Aaret 1130 (hvilket forøvrigt
er meget vilkaarligt). Lægger man hertil Aabenbaringens
Tal 666 (13, 18), faar man Aar 1796, da Pavedømmets
Magt kunde synes endt og den babyloniske Skjøge
saaledes ødelagt. . „Det er aabenbart gaaet i Opfyldelse,"
siger Jung-Stilling. „Sig nu selv, om man kan tvivle
om Apokalypsens Guddommelighed!"3) Et andet Sted
’) Som man kaa se i „Der graue Mann", Sämmtl. Schr. 8, 106 og
440, Mere herom senere.
a) M. Arndt: Schriften 1, 196. Gustav den 4de havde Samtaler med
Jung-Stilling i Karlsruhe.
3) Siegesgeschichte i Sämmtl. Schr. 3, 323.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
