Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
graferede til Raadhusudvalgets M edlemmer. Næste Som m er blev der nedsat et særligt U nder-
udvalg (Øllgaard, H agem ann og G ustav Philipsen), som skulde drøfte Sagen med Arkitekten, og
i Løbet af et halvt Aars Tid fik m an udarbejdet et Forslag, som Raadhusudvalget billigede, og
som kom til Forhandling i Borgerrepræsentationen om Foraaret 1899. Forslaget drejede sig kun
om Ordningen af R aadhusets um iddelbare Omgivelser hele Vejen rundt; Ordningen af Spor-
vognspladsen paa den anden Side af Passagen var foreløbig lagt tilside. Først anbefaledes det at
skyde Muslingskallen ind mellem Forpladsen og Vesterbros Passage; ud mod Muslingskallen
skulde Forpladsen bue sig frem og forsynes m ed en Stenbalustrade, som paa M idten skulde af-
brydes af en Trappe med en halv Snes Trin. Ved M uslingskallen —skrev Nyrop — giver m an
Bygningen større Anseelse. Jordsm onnets naturlige Fald nedad mod dens Forside modvirkes og
ligesom ophæves ved den frembragte stærkere Skraaning. Ogsaa den indre Forplads’s fremad-
buede Form vil ... have en heldig Virkning paa Bygningens vandrette Linier. Denne Virkning
saas ved den ifjor (o: 1897) udførte Model til Udstillingen i Stockholm.
Op til Bygningens Vestside skulde R aadhushaven ligge, og K unstneren forsvarede den med
V arm e og med Finhed. H er skulde der ikke være et almindeligt Anlæg, hævdede han, men en
Have, der ogsaa udadtil tydelig viste sig som hørende til Raadhuset; derfor m aatte den omgives
af en høj Indhegning, saa at den ligesom gik i Spænd sam m en med Raadhuset. „Ved at støtte sig
til Solsiden af en stor Bygning faar og giver H aven en Hygge, som ikke kunde ydes af et saa lille
Anlæg, naar det laa frit til alle Sider." Fortovet, der paa Konkurrenceforslaget løb lige op ad
Raadhusm uren, burde „lægges saa langt fra Huset, at der bliver et Bed langs M urene, der godt
kunne taale nogen Bevoksning." Derved holdes m an lidt borte fra V induerne i Parterreetagen,
og Fortovet faar, naar der kom m er Bede paa begge Sider, m ere K arakteren af en Havegang. Ud
mod Raadhuspladsen og ved den m odsatte Smalside skulde H aven begrænses med en M urstens-
mur, endende i Hjørnepavilloner, og foran H aven skulde Pladsen, der nu smykkes af Dragespring-
vandet, have M ønsterbrolægning. Som Ludvig Holstein senere sang:
hvor Byen fordum m ødtes med Landet, skulde der bevares en lille Stump Natur, ikke kastet paa
Alfarvej som en Perle for Svin, men sm ukt og kostelig indfattet.
Ud mod Lavendelstræde ønskede K unstneren et sænket Fortov langs Raadhuset, hvorim od
Ordningen af selve Pladsen foreløbig stilledes i Bero, og endelig tænkte K unstneren sig Arealet
bag R aadhuset „som en rolig lille Plads mellem de to kom m unale B ygninger"; den vilde blive
om trent saa bred som Frue Plads mellem Kirken og Universitetet, skulde pyntelig brolægges og
forsynes med nogle højstam m ede Plataner. I Stedet for almindelige Afvisersten skulde der være
fire Stenbænke med Træ sæ der. Som en Rosin i Pølseenden kom sluttelig Forslaget om Lurblæ ser-
søjlerne. H vor Vesterbrogade m under ud i Raadhuspladsen, mellem Industriforeningen og Axel-
hus, foreslog Nyrop at lade opstille to Søjler med Lurblæ sere paa Toppen. „Ved dem vilde Ind-
kørslen til Byen vinde en Anseelse, som den nu mangler." De to M ænd skulde vende Ansigterne
mod de Frem m ede, der drog ind i Byen, og blæse dem et Stykke paa disse mærkelige Bronce-
alders-Instrum enter, der just ved den Tid var blevet uhyre populære, efterat de Toner, der i et
P ar A artusinder havde slum ret i dem, atter —ved Dr. Angul H am m erichs Undersøgelser —var
kaldt til Live. Søjlerne kunde gøres af bornholm sk Granit, Skaftet i een Sten af indtil 16 Alens
Læ ngde; de vilde, med Fodstykke og Hoved, blive noget højere end Industriforeningen, og L ur-
blæserne vilde naa op i Højde med Taggesim sen paa Axelhus. Udvalget foreslog en Bevilling paa
1000 Kr. til at opstille en Model af den ene Søjle paa Prøve.
Hele denne Plan blev nu meget om stændelig gennem drøftet i Borgernes Raad, og sluttelig
vedtog man, efter Forslag af Prof. C. Torp, at gaa ind paa den; dog blev Spørgsm aalet om R aad-
hushaven foreløbig udskudt, og Brolægningen til Pladsen foran H aven vilde m an ikke gaa med til.
Om Efteraaret 1899 blev saa Modellen til den ene Lurblæsersøjle opstillet (ovre ved Axelhus-
siden), m en videre end til denne Model kom m an ikke, og da den blev fjærnet, gled Søjlerne stille
Dér, hvor Sisken fløjtede
paa Forlibtes Sti,
og hvor Ungdom skøjtede
ned langs Tivoli,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
