Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ning paa. Forresten er det ganske lærerigt at se den Rolle, Skønheden i Uregelm æssigheden har
spillet for Bygningskunsten. M iddelalderlig Profanarkitektur var baade her hjem m e og i U dlandet
gærne usym m etrisk saavel i Plan som i Opstalt, m en det er en bekendt Sag, at Renaissancens
ledende Bygm estre i Italien netop stræbte efter den strengeste Sym m etri i Arkitekturen, og at
dette Princip fra Italien naaede til det øvrige Europa. H er hjem m e er der i Frederik II’s og Kri-
stian IV ’s Bygninger en aabenbar Bestræbelse efter Symmetri i hvert Fald i Planerne, men Op-
stalterne er gærne uregelmæssige. E n af de første strengt symmetriske M onum entalbygninger i
D anm ark var det gamle Amalienborg, som Frederik III’s Dronning Sofie Amalie lod opføre om -
kring 1670, og siden den Tid har Sym metrien væ ret eneraadende i dansk Bygningskunst. Selv
nyere dansk Bygningskunsts Fader, I. D. Herholdt, har kun rent undtagelsesvis gjort Brud paa
Symmetrien. I England havde imidlertid allerede omkring forrige A arhundredes Midte John
Ruskin gjort sig til Talsm and for Uregelm æssighedens Skønhed, som han navnlig kendte fra
Venedigs middelalderlige Bygningskunst, og det friske G ennem brud, som Nyrops Slægtled be-
tegner i dansk Bygningskunst, har bl. a. ophævet Sym metriens Enevælde. M en det føler enhver
instinktmæssig, at Usym m etrien ikke vilde passe til enhver Bygning; den vilde slet ikke passe til
alt, hvad der sm ager af Statsm agt eller M ilitær; derim od er den med Finhed i den nyeste Tid
bragt i Anvendelse ved Kirkebygninger (Andreaskirken), Vaaningshuse og Villaer, og Raadhusets
Usym m etri betegner det netop som en borgerlig Bygning. Det er den første M onum entalbygning
i København, som har brudt med den hæ vdvundne Symmetri.
M an kan lære ikke saa lidt af at se, hvorledes K unstneren paa de to Langsider har afvejet
Forfløjene mod Bagfløjene. H vad Forfløjene m angler i Længde, har de faaet i Drøjde, i rig U d-
smykning, i betydningsfuld Inddeling, saa de alligevel bliver dom inerende, og hvor Fløjene for-
enes, har K unstneren sørget for at m arkere og maskere denne Forening saaledes, at Beskueren
taber baade Næse og M und og rent glem m er at ræsonnere. P aa Nordsiden stiger det alle fornuf-
tige og borgerlige M aal trodsende T aarn stejlt tilvejrs, og fra det spinklere Trappetaarn, der klyn-
ger sig til sin Fader, styrter saa Tindefrisen ned mod Bagsiden; paa Sydsiden er den rige Gavl
baade en Afslutning og en Begyndelse, og tilsyneladende uden ringeste praktiske Foranledning
skyder det sm ækre D uetaarn op i Luften.
Forsiden er paa en M aade kom m et usym m etrisk til Verden, thi Virkningen af Klokketaarnet
slutter sig til Forsiden; den Hegnsm ur, som ikke blev til noget ved Haven, skulde have afbalan-
ceret T aarnets Lodrethed. Men i Inddelingen af selve Fagaden er der ellers kun en ganske lille
Afvigelse fra Sym metrien: Sm edejernsgitteret ved Nedgangen til den dødfødte Raadhuskælder.
Forøvrig har K unstneren endog særdeles kraftig frem hævet M idtaksen ved Flagstangen oppe
over Vaabenskjoldet, og hvad der ligger paa den ene Side af M idtaksen svarer ellers nøje til det,
der ligger paa den anden Side. Men i selve Inddelingen af Fagaden er der flere Ejendom m elig-
heder, som det koster en hel Del Ord at gøre Rede for, men som virker ganske uvilkaarlig paa
Beskueren i sam m e Øjeblik han fæster Blikket paa Forsiden. V induerne har for det første ikke
lige lange M ellemrum; de er ordnede gruppevis paa hver Side af M idtaksen, Beletagens V induer
i G rupper paa fire og to, de underliggende Stokværkers i G rupper paa tre og to; i Kældervinduerne
er Forholdet tre, to og en. Frem deles ser man, naar m an giver sig til at granske Fagaden, at første
og andet Stokværks yderste V induesgrupper vel ligger i Lodlinie, men de er ikke lodret under
Beletagens yderste Vinduesgrupper, de er rykket noget sam m en. Endvidere har Gluggerne oppe
i H alvstokværket lige store M ellem rum , m en de holder slet ikke T rit med de øvrige Vinduer;
ikke en eneste G ang ligger de midt over eller midt imellem V induerne forneden. Og al denne
Uregelm æssighed fortsættes oppe paa T aget og Tindem uren. Uagtet nemlig Vægterfigurerne er
anbragte med nøjagtig lige store M ellemrum, og alle Skaarene mellem Tinderne er lige store, saa
gaar Tindernes Afstande ikke op i M ellem rum m ene mellem V ægterfigurerne, hvad der har til
Følge, at Vægterfigurerne ikke korresponderer med T inder eller Skaar. I den klassiske Monu-
mentalfagade er Afstanden ellers i Reglen lige stor mellem alle V induer i sam m e Række, og selv
naar Afstandene —som f. Eks. ved Stockholms Slot —veksler, ligger V induerne dog i Lodlinie. H er
i Raadhusfagaden finder m an hverken det ene eller det andet, og paa disse Uregelm æssigheder i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
