Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Der findes i R aadhuset Rum , som kan deles i to symmetriske Halvdele; disse kan danne
simple geometriske Figurer (Festsalen) eller mere sam m ensatte Figurer (Borgerrepræsentanternes
Sal, Raadhusm useet); m en der er ogsaa mangfoldige Rum, som er usymmetriske, og paa dette
Spil mellem Symmetri og Usymmetri, Regelmæssighed og Uregelmæssighed beror for en stor Del
Virkningen af Raadhuset, taget som Helhed og i sine Enkeltheder. D er er andre Bygninger i D an-
mark, som har mere Storhed og Helhed, og hvis Enkeltheder er beherskede med mere usvigelig
Smag, m en der er intet andet dansk Bygningsværk, der er saa lidt stram t og pedantisk, saa for-
friskende og underholdende, saa m untert, oplivende og afvekslende, rum m ende saa mange Over-
raskelser som Københavns nye Raadhus.
P aa Dansk betyder Tillægsordet „malerisk" oprindelig ganske simpelt: hvad der lader sig
male. Men spørger man: hvad lader der sig da male? lyder Svaret uendelig forskelligt fra de
vekslende Perioder og ogsaa fra de forskellige Kunstnere. Underlig nok tæ nker m an i vore Dage
ikke paa Farven, naar m an bruger Ordet malerisk. At en Ruin eller en gam m el Bygning er mere
„malerisk" end en ny Bygning vil sige, at dens Silhuet er rigere, uregelmæssigere, og det m ale-
riske ved et Landskab beror mere paa Virkningen af Silhuetter, Planer og Linier end paa F ar-
verne. Og enhver Arkitekt vil sikkert indrømme, at det, der kaldes det maleriske ved en Bygning,
beror paa Finheden, Rigdom m en og Afvekslingen i Silhuetterne, i det hele taget paa det under-
holdende og kapriciøse i Bygningens Linier, m en egenlig ikke saa meget paa Farvevirkningen.
Gotiken er malerisk, Renaissancen er det ikke.
Da Nyrop i sin Tid anbefalede Pladsen paa Nørregade, glædede han sig bl. a. til at boltre sig
i de m ange lunefulde Afvekslinger, i Frem spring og Huk, K arnaper og Trappetaarne, m en her,
hvor m an ikke paa Afstand havde kunnet overskue Bygningen, havde Bygm esteren ikke behøvet
at taget noget særligt H ensyn til Bygningens hele, store Silhuet. Men da m an sluttelig bestemte
sig til den frie Plads udenfor Vesterport, m aatte K unstneren m ed modigt Sind opdyrke Bygnin-
gens Silhuetter. M an beundrer den Tapperhed og den Følgerigtighed, hvorm ed Raadhusets Sil-
huetter er gennemførte. Det var en naturlig Følge af Tindefrisen, der findelte Bygningens Silhuet,
at Kunstneren m aatte undgaa alle løbende, lange rette Linier; derfor brydes de paa Taggrater og
Tagrender af spiralsnoede K obberbaand, paa Tagrygninger af Dupper; derfor er der anvendt
Midtskjolde, Kroner og Hjørnespir. Først naar m an gør sig klar over, hvor fattige eller karakter-
løse m oderne danske Bygninger ofte er i deres Silhuetter, og naar m an saa ser, hvilken Uende-
lighed af rige, fine, afvekslende Silhuetter R aadhuset indeholder, kan m an yde dets Bygm ester
Retfærdighed, selv om ikke alt er blevet, som m an helst vilde have det, og selv om m an godt ser,
at K unstneren har m ere Sans for det pilne end for det djærve.
Hvis m an altsaa ved en malerisk Bygning forstaar en Bygning, hvis Omrids er rigt og fint
bevægede og lunefuldt afvekslende, saa kan m an nok forsvare at kalde Københavns Raadhus
grum m e malerisk, m en hvis m an vil bruge Ordet „malerisk" alene om Clairobscuret, om Farvens
Bevægelse mellem Lys og Skygge, saa er det rigtig —hvad Filologen Ove Jørgensen engang be-
m ærkede u n d eren Dagbladsdiskussion —
, at R aadhusets Forside, hvor Vekselvirkningen mellem
Lys og Skygge ikke spiller nogen Rolle, m aa kaldes umalerisk. Men Ordet „malerisk" bruges nu
engang ikke paa Dansk udelukkende i Forbindelse med Clairobscur, og R aadhusets Bygm ester
har —som m an kan se af hans Konkurrenters Projekter —gjort fuldstændig rigtig i at fremhæve
Breddevirkningen i Raadhusets Fagade, thi kun derved kunde han give den en passende A n-
selighed. De Arkitekter, der i deres Projekter har delt Fagaden, har ikke form aaet at give den
Bredde og Storhed. Men forresten har Nyrop inde i Bygningen ikke saa sjælden arbejdet med
Virkningen af Farvens Bevægelse mellem Lys og Skygge. Det er Tilfældet i Festsalen, hvor
Lyset fortones fint fra Salsgulvet og Væggene hen i Galleriernes Halvm ørke, det er Tilfældet i
Hallen, hvor Lyset aftones oppe i Søjlehallen, og det er endelig ogsaa Tilfældet paa Borger-
trappen og i Borgerrepræ sentanternes Sal med deres fine Clairobscurvirkninger. Dog idet Ordet
Clairobscur nedskrives, kom m er m an til at huske paa, hvad der i Kunsthistorien ligger bag dette
Ord, nemlig Baroken; det er Barokens K unstnere, baade Arkitekter, M alere og Billedhuggere,
der har opdyrket Clairobscuret, men Nyrops Kunst sæ tter i R aadhuset netop Punktum dér, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
