Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278
Til dig, Dunja!« sa moderen og saa datteren ængstelig
ind i øjnene for at udforske hendes tanker, men følte
forresten allerede en, smule trøst i, at Dunja selv
havde tat sin bror i forsvar og følgelig maatte ha
tilgit ham. »Jeg er’ overbevist om,« la hun til, for
yderligere at udforske datteren, »at han imorgen
besinder sig og ændrer mening.« |
»Og jeg, jeg er overbevist om, at han imorgen
kommer til at sige akkurat det samme ...3. hvad
ham angaar,« sa Awdotja Romanowna, og dermed
havde hendes mor nok; hun var nemlig bange for at
snakke udførligere om dette anliggende. Dunja
omfavnede og kyssede hende, og moderen trykkede sin
datter stille og inderligt ind til sit hjerte. Saa satte
hun sig, mens hun urolig oppebiede Rasumichins
tilbagekomst, og fulgte-med ængstelige øine datteren,
som hensunken i tanker, med korslagte arme, gik op
og ned paa gulvet. At vandre slig frem og tilbage
var en ejendommelighed for Awdotja Romanowna, og
hendes mor vogtede sig omhyggelig for at afbryde
hende i hendes grublerier.
” Naturligvis var Rasumichin med sin pludselig, i
fuldskaben opflammende lidenskab for Awdotja
Romanowna, nærmest latterlig bare. Men betragtede man
den unge kvinde, mens hun kummerfuld og i dybe
grublerier gik gulvet op og ned, kunde man,
ganske bortseet fra hans ophidsede. tilstand, nok tilgi
ham. Awdotja Romanowna var en paafaldende
skjønhed, — høi, af en herlig vækst, kraftig og selvbevidst,
noget som afprægede sig i hver eneste af hendes
bevægelser, uden samtidig at berøve disse noget af
deres blødhed og ynde. Ansigtet var broderens op ad
dage; det var med fuld ret, man kunde kalde hende
en skjønhed. Ligesom sin bror havde hun
mørkebrunt haar, maaske en svag tone lysere; øjnene var
næsten sorte, fyrige, stolte, men undertiden, rent
momentvis, desuagtet yderst godmodige. Rigtignok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
