- Project Runeberg -  Raskolnikow /
287

(1889) [MARC] Author: Fjodor Dostojevskij Translator: Holger Sinding - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

oe

287
den selv. Og med hvad ret gav han sig overhodet
til at dømme saa letfærdig og overilet om denne mand?
Hvem var det, som havde sat ham paa dommersædet ?
Var det overhodet tænkeligt, at et væsen som
Åwdotja Romanowna skulde hengit sig til en, hende
uværdig mand for pengenes skyld bare? han maatte da
vel ogsaa besidde noget indre værd. At han havde

”" leiet paa et sted som dette for sin forlovede, kunde

ikke uden videre lægges ham tillast; hvorledes havde
det været muligt for ham at vide, hvadslags hus det
var? ... Fy, hvor det var væmmelig simpelt
altsammen! Og at han havde været drukken, skulde
det være en undskyldning, det? — det var en altfor
tarvelig udflugt, og som bare nedsatte ham endnu
mere. In vino — veritas! — ja, og derfor var ogsaa
hele sandheden kommet for lyset, — nemlig hvadfor
en. misundelig, elendig raatamp han var baade i sind
og skind! Og saa, at han — Rasumichin — virkelig
kunde sætte sig slige indbildninger i hodet? Hvad
var han i sammenligning med en saadan pige, — han,
den fulde krakiliker og storskryter fra igaar. En saa
baade kynisk og latterlig sammenstilling, var den
overhodet tænkelig? Rasumichin blev rød af fortvilelse
ved disse reflexioner; tilsidst kom han endogsaa til
at erindre sig, hvorledes han igaar, da de stod
sammen ude paa trappen, havde sagt til dem, at værtinden
skulde bli skinsyg paa Awdotja Romanowna ....
det var ikke til at holde ud næsten. ”I fuldt raseri
slog han næven i ildstedet, saa han skamferte sig selv
og brød istykker en teglsten.

»Og. naturligvis er det ikke muligt mere at
neddysse alle ik gemenheder eller gjøre det godt
igjen .. " brummede han hen for sig; »det er
følgelig til: (ren nytte overhodet mere at tænke paa
det hele; jeg har fra nu af bare en stum rolle at
spille, i joeg min pligt i taushed . ... hverken be

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat May 4 23:37:04 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/raskolnik/0289.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free