Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
471
… ikke ved hjælp af den udføre! . .. Slig en ynkelig
forhørsdommer har begribeligvis ingen idé om,
hvorledes han skal finde forklaringen til dem, navnlig
naar han ovenikjøbet følger sin egen fantasi, og det
plejer man jo, — han er jo ogsaa tilsidst bare et
menneske. . Men, ser De, saa kommer den
menneskelige natur, og den er det, som alligevel tilsidst bringer
den ynkelige forhørsdommer ud af hans klemme; netop
den! Og derpaa tænker denne skarpsindige ungdom
sletikke, naar den »sætter sig’ud over allé hindringer«,
som De saa træffende og aandrig behagede at
udtrykke det! Antaget altsaa, at han lyver, d. v. s.
"han, dette menneske, særtilfælde, inkognito, og lyve
” aldeles glimrende, paa den sluest mulige maade. Man
skulde da formode, at nu triumferer han, nu kan han
Løste frugten af sin skarpsindighed? Og saa gaar
han istedet plumps i vandet, — paa det mest
interessante, mest skandaløse sted falder han pludselig i
afmagt. Ja, naturligvis er det bare sygdom, den
kvalme luft inde i værelset, som er skyld i besvimelsen, .
— men alligevel! Der foreligger desuagtet allerede
en mistanke! Vistnok har han løjet vidunderlig, men
sin natur kunde han dog ikke beregne. Og deri, ser
De, stikker netop underfundigheden. En anden gang
lar han sig drive forlangt af sin skarpsindighed, han
lader, som var det med hensigt, for morro skyld,
han blegnede, men — saa blegner han pludselig engang
altfor naturlig, kommer sandheden altfor nær, — og
atter er en mistanke vakt tillive! Selv om han første
gang sætter den anden en voksnæse paa, har den
anden, først faat sove paa tingen, og han er en
gløgg fyr, kommer han snart efter hans rævestreger.
. Og fra nu af er han stadig i hælene paa ham. Og
hvad der er det bedste, vor mand letter ham selv
arbeidet, stikker sin næse frem, hvor man endnu
sletikke har brug for ham, snakker uafladelig om
ting, han helst skulde tie om, gir alleslags allegorier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
