- Project Runeberg -  Raskolnikow /
580

(1889) [MARC] Author: Fjodor Dostojevskij Translator: Holger Sinding - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

380

Men jeg lar mig ikke fange! Jeg vil endnu kjæmpe
med dem, de skal ingenting udrette. Beviser,
fældende beviser har de ingen af. lIgaar var jeg i stor
fare og trodde mig allerede fortabt, men idag har
vinden snud sig til gunst for mig. "Alle deres beviser
har to sider; det vil sige, jeg kan vende alle deres
beskyldninger til min egen fordel, — forstaar du? —
og det gjør jeg, for nu har jeg lært det . ... Men
i fængsel sætter man mig, det er sikkert. Var der
ikke. kommet en omstændighed imellem, havde man .
rimeligvis puttet mig ind allerede idag, ja, ganske
sikkert, og kanhænde sker det endnu . ...Men det
gjør ingenting, Sonja; jeg kommer til at bli siddende
en stund udover, og saa maa de atter slippe mig løs
.…….…. for de eier ikke et eneste, virkelig fældende
bevis — og skal heller ikke faa noget, derpaa gir
jeg dig mit ord. Med det, de har, kan de ikke dømme
noget éneste menneske. Naaja, nok herom nu! ...
Det er bare, saavidt du ved det. Hvad min mor og
søster angaar, vil jeg forsøge at indrette det saaledes,
at de heller .tror alt andet, saa de ikke faar nogen

grund til ængstelse . . . Min søsters fremtid er
forresten nu, saavidt jeg kan skjønne, sikret . . . mors
saaledes ogsaa . . .. Naa, det er alt. Vær forsigtig

forresten. Vil du. komme til mig i fængslet, dersom
man arresterer mig ?«

»Jal — ja! . . . jeg kommer!« .

De sad der begge sørgmodige og nedslagne ved
siden af hinanden, som om en storm havde slynget
dem op paa en øde strandbred. Han betragtede hende
og følte, hvilken skat af kjærlighed hun gjemte paa
til ham, og underlig nok, at han var saa elsket, det
tyngede ham nu som en byrde og smerte. Ja, for en
besynderlig, for en frygtelig følelse. Da han gik til
Sonja, følte han, at hun var hans, hele haab, hans
eneste udvei; han havde ventet, at han i det mindste
skulde kunne befri sig for endel af sin forpinthed, — |

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat May 4 23:37:04 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/raskolnik/0582.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free