- Project Runeberg -  Raskolnikow /
587

(1889) [MARC] Author: Fjodor Dostojevskij Translator: Holger Sinding - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

587
hende! . . . Kanske sige, at jeg havde - bestjaalet
’ hende for hendes kys?«

»Tro, om hun skulde kunne bære det . . . . eller
ikke?« tænkte han efter et par minutters forløb.
»Nei, hun vilde ikke kunne bære det; — nei, saadaune
kan ikke bære saadant! aldrig!«

Han tænkte paa Sonja.

En frisk luftning strøg ind gjennem vinduet.
Der var ikke mere saa lyst og solrigt derude. Han
tog huen og gik.

"Om sin sygelige tilstand kunde og vilde han ikke

bekymre sig. Men hele denne uafbrudte ophidselse
og al denne sjæleangst kunde naturligvis ikke bli
uden følger. Naar han tidligere ikke var angrebet af
"en hidsig feber, var det muligvis bare det evige,
voldsomme sindsoprør, som endnu holdt ham oppe
og ved bevidsthed; — men det var bare. kunstig og
bare til et vist tidspunkt.

Han drev omkring uden maal og med. Solen
gik under; han havde i nogen tid følt en eiendommelig
angst. Det var ikke netop en følelse, der var saa

stikkende eller brændende, men der syntes at ligge

noget blivende, noget evigt i den; han havde en
forudfølelse af ubegrændset, evig varende, isnende,
dræbende sjæleangst. Mest nagede denne følelse ham
især om kvælden.

»Og med slig en enfoldig, rent fysisk svaghed,
der maaske staar i forbindelse med solnedgangen eller
noget lignende, skal man ovenikjøbet vogte sig for
dumheder! " I en saadan tilstand skulde man jo. kunne

gaa, ikke bare til Sonja, men til — Dunja ogsaa«,
mumlede han, fuld af foragt.
Der var nogen, som raabte paa ham: — Lebe-

såtnikow løb efter ham.

»Kan De tænke Dem, jeg var netop hos Dem;
jeg søger Dem. Vil De forestille Dem, hun har
udført sin hensigt og er gaaet ud med børnene. Vi —

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat May 4 23:37:04 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/raskolnik/0589.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free