Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ellevte Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
295
Sympathi tilbage — thi enhver Kvindes
Sympathi — og jeg tror at vore Meta
morfoser doa ikke veksler Kjsn — tilhsrer
altid den Mand, som forstaar at beskytte
med Ridderlighed og at tie med Dis
kretion".
Hun bersrte smilende med Lceberne
det lille med Madejra fyldte Spidsglas,
som Lakejen serverte for hende, mens Hr.
von Vielfeld, ganske henrykt over denne
saa pikant tilhyllede og dog saa elstvcerdia/e
Gjenkjendelse, vendte sig bort for temmettg
adspredt at besvare et Spsrsmaal, som
Frsken von Wallmoden, der sad ved hans
anden Side, netop havde rettet til ham.
Chevalier von Montbar var for dybt
bevceget, ryftet af altfor mcegtige Fslelser
til paa samme forsigtige Maade som Hr.
vun Bielseld at kunne hentyde til det ejen
dommelige Wuentyr i Braunschweig.
~Hvilken vidunderlig, lykkelig Stjerne
har fsrt mig", sagde han halvhsjt med
bevoeget Stemme til sin Sidedame, som sad
übevcegelig med Blikket fcestet paa sin Tal
lerken, ~at jeg her i dette henrivende Slot
ikke alene sinder en ophojet Fyrstes Naade
og Beskyttelse, men ogsaa gjenfinder en
Dame, som jeg aldrig har glemt, og hvis
Minde", tilfszede han endnu sagtere og
med inderlia Fslelse, ~kun blev fordunklet
ved den dyoe Smerte over, at det for altid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
