Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ellevte Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
297
sin ssdeste Tillokkelse, hvis den undslap det
Hjerte, som den saa ganske opfylder".
Frsken Marie bsjede, uden at svare,
sit paany rsdmende Ansigt dybt neo. —
Vidunderligt gjennemsitrede hende det Ord:
~Vor Hemmelighed", som han havde udtalt
med en saa ejendommelig inderlig og lyk
kelig Tone. En Fslelse as inderlig Lykke
gjennemtrcengte hende, men i nceste Ajeblik
syntes det som om en kold Haand bersrte
hendes Hjerte — en lernmur stod jo mel
lem hin Erindring og Nutiden, og fra
hendes Bryst opsteg der et Suk, som nce
sten lsd som en smertelig Klage. Chevalieren
havde hsrt dette Suk og det syntes at gjsre
ham endnu lykkeligere. — Glceden lyste as
hans Ajne — han gjenvandt sin hele Sik
kerhed og Behcendighed, og uden med et
Ord at bersre hint Minde begyndte han
at underholde sin Sidedame med saa megen
Smidighed og saa megen frisk og munter
Aandrighed, at Frsken Marie snart med
Ungdommens lette Modtagelighed mer og
mer tabte sin Undseelse og ganske munter
og smilende hengav sig til Fortryllelsen ved
denne Underholdning. Den solbeskinnede
Nutid udsvede sin velsignelsesrige Indfly
delse paa disse to unge Hjerter og bort
jagede alle Skygger, som havde tunnet
fordunkle iZjeblikkets lyse Glans.
Dineren forlsb under al denne aand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
