Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 73- Kriminal- ug Pruceslovgivning.
157
1866 Spidsen af Inkvisitionsprincippets misligste Konsekventser.
Men imidlertid havde Edsvornesystemet ogsaa i Norden vundet
stor Opmærksomhed og delvis Anerkjendelse. Den danske
Grundlov af 1849 befalede Indførelsen af Jury, hvilket Paabud gjentoges
i Grundloven af 1866. Under Hensyn hertil foreligger der
allerede forlængst i Danmark et officielt udarbeidet Udkast til ny
Lov om Strafferetsplejen. I Norge have langvarige
Forhandlinger ledet til Istandbringelsen af den omfangsrige, paa et blandet
System af Jury og Meddomsmænd byggede Lov «om
Retter-gangsmaaden i Straffesager» af 1 Juli 1887, i Tilslutning til
hvilken der under 27 Juni 1889 ligeledes er udkommen en Lov,
indeholdende en delvis og foreløbig Omarbeidelse af Straffeloven
af 1842. Loven af 1887 aabner tillige Adgang til Erstatning
for uskyldigt fængslede eller straffede samt i visse Fald for Vid
ner. Det samme Princip har Sverige for uskyldigt fængslede
eller straffede indført ved Lov af 12 Marts 1886, Danmark ved
Lov af 5 April 1888 samt for Vidner ved Lov af 20de April s. A.
Ogsaa det civile Rettergangsvæsen var i Danmark og
Norge saavelsom paa Island Gjenstand for fortsat legislativ
Uddannelse, der navnlig tjente til at udvikle Forhandlingsmaximen,
samtidig med at Proceduren, for en stor Del ad sædvaneretlig
Vei, gik over til en rent skriftlig. Forligelsesvæsenet indførtes
og udvikledes ved Frdn. af 10 Juni 1795 og 20 Jan. 1797, Plakat
af 30 Okt. 1798, Kancelliskrivelse for Island af 25 Aug. 1798,
norsk Lov af 20 Juli 1824, dansk Lov af 4 Marts 1857 o. fl.,
og de processuelle Former fæstnedes navnlig ved Frdn. af
3 Juni 1796, dansk Frdn. af 16 Jan. 1828 og Frdn. for Island
af 15 Aug. 1832. Iøvrigt er ogsaa den danske og norske
Civilproces — ligesom den svenske — hidtil vedbleven i det væsentlige
uforandret at hvile paa de i Lovbøgerne indeholdte Grundsætninger.
En gjennemgaaende Ulighed mellem Danmark og Norge
paa den ene Side og Sverige paa den anden er bleven
fremkaldt ved Udviklingen i de førstnævnte Lande af en talrig og i
Retslivet stærkt indgribende, under offentlig Autorisation virkende
Sagfør er s tand, til hvilken Sverige ikke besidder noget egentlig
tilsvarende (dansk-norsk Frdn. af 19 Aug. 1735 § 14, norske
Love af 12 Aug. 1848 og 28 Septbr. 1857, dansk Lov af 26
Mai 1868). Dog bør det omvendt heller ikke oversees, at
Sverige, takket være især Kong Gustaf II Adolfs ovenfor omtalte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
