- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. De nordiske Retskilder ved Ebbe Hertzberg /
226

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

240

§ I03- Obligationsretlige Forhold.

vedkommende Forpligtelse netop i den Udstrækning, hvori hans
Hjemlands, ham bekjendte Love paalægge ham den. Og mod
Kreditor begaar man, anføres der, neppe Uret ved at gaa ud
fra, at han har maattet forudsætte denne Betragtningsmaade hos
Debitor. Hvor der er Spørgsmaal om gjensidigt bebyrdende
Retshandler, vil efter denne Mening formentlig enhver af
Parternes Forpligtelse blive at bedømme efter hans Hjemsteds Love.

Fra den saaledes opstillede Regel synes der imidlertid at
være Grund til at gjøre visse Undtagelser.

Dette gjælder først og fremst, hvor Parterne udtrykkelig
have vedtaget, at et andet Lands Love skulle være afgjørende.
Men ogsaa af andre Omstændigheder kan det klart fremgaa, at
saa har været Forudsætningen. F. Ex. med Hensyn til
Retshandler, indgaaede paa Børser og Markeder, tør det vel være
naturligst at anse Kontraktsstedets Love som stiltiende vedtagne,
og paa samme Maade maa formentlig en Fremmed, som under
et midlertidigt Ophold paa et Sted indgaar en Retshandel,
beregnet paa Opfyldelse under hans Ophold dersteds, antages at
have vedtaget Stedets Love.

Videre har man tildels gjort den Undtagelse, at for
Kontrakter angaaende Erhvervelse eller Benyttelse af fast Eiendom
skulde Lovene paa det Sted, hvor Eiendommen er beliggende,
være afgjørende, og for Kontrakter angaaende vedvarende
Udførelse af Forretninger paa et bestemt Sted, dette Steds Love.

Den vigtigste Undtagelse, som man har villet opstille, er
imidlertid den, at Kontraktens Form1 skulde blive at afgjøre
efter Kontraktsstedets Love (locus regit actum). Hvad
Vexel-retten angaar har dette i de nordiske Riger positiv Hjemmel i
Vexell. § 85, iste Punktum, dog saaledes, at det efter
Paragrafens 3die Punktum med Hensyn til Vexelforpligtelser mellem
Indlændinge — og som saadanne betragtes i dette Tilfælde alle
Danske, Nordmænd og Svenske -— ogsaa er tilstrækkeligt til
Vexelforpligteisens Gyldighed, at de i de nordiske Vexellove
foreskrevne Former ere iagttagne. Og disse i Vexellovene
indeholdte Bestemmelser bør formentlig helst ansees som Udtryk for

1 Deuntzer S. 102; Montgomery S. 158; Scheel S. 400—401;
Ørsted 1. c. S. 8; Aubert 1. c. S. 381 ff.; Evaldsen 1. c. S. 338 ff.;
Nanni an n’s Tidsskrift, 1864, S. 708.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-1/0240.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free