- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske familie- og arveret ved I.H. Deuntzer /
21

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

§ il. Ægtefællernes Formueforhold. A. Formuerettigheder. 21

at hun er udelukket fra at raade over Formuen som inkompetent,
men ikke at hun er inhabil. 1 I Mandens Myndighed bevirker
Ægteskabet ikke nogen Forandring.

g. Hustruen erhverver ved Ægteskabet Mandens Navn,
Rang og Stand, jfr. de dansk-norske Priv. f. Grever og Friherrer
25 Maj 1671 §§ 6 (5) og 26 (25), dansk-norsk Fr. 14 Okt.
1746 i Slutn. m. fl., Sv. L. 9: 1 G. B. 2

§ 11. Ægtefællernes Formueforhold.

A. Formuerettigheder.

Efter Chr. V.’s danske og norske Lov skal alt, hvad
Ægtefællerne ved Ægteskabets Indgaaelse eje eller senere erhverve,
være deres fælles Ejendom uden Hensyn til, hvorledes det er
erhvervet, eller af hvad Beskaffenhed det er. Navnlig er det
ifølge D. og N. L. 5-2-19 o. fl. Artikler utvivlsomt, at Jord paa
Landet ikke i denne Henseende skal behandles paa en særlig
Maade, men at Chr. V.’s Lovbøger have opgivet den ældre
Regel, hvorefter saadan Jord i visse Tilfælde var undtaget fra
Fællesskabet. Der findes vel i Lovbøgerne flere Spor af den
nævnte gamle Regel, men de kunne ikke komme i Betragtning
mod de mange modstaaende klare Bestemmelser, og i al Fald
er enhver Tvivl om, at Ejendomsfællesskabet er fuldstændigt,
bortfaldet ved den senere Lovgivning.3 Derimod har den svenske
Lovbog af 1734, medens den iøvrigt hjemler fuldstændigt
Ejen-domsfællig mellem Ægtefællerne, bibeholdt den fra den ældre
Ret hentede Regel, at dette ikke ubetinget gjælder om fast
Ejendom paa Landet.4 Saadan Ejendom er nemlig den paa-

1 Se ogsaa Schrevelius p. 327, og Nordling p. 300.

2 Scheel p. 153, Gram p. 116, Collett p. 138, Schrevelius p. 65.

3 Scheel p. 158, Gram p. 117, Collett p. 145.

1 Til fast Ejendom paa Landet maa medregnes det nødvendige Tilbehør
saasom Besætning og Driftsredskaber, jvfr. 10: 5 G. B., som forøvrigt er ophævet
ved Fr. 19 Maj 1845. Under fast Ejendom paa Landet indbefattes de der
beliggende Huse i Almindelighed og industrielle Anlæg, som drives ved Vandkraft, f. Ex.
Vandmøller og Saugværker, hvad enten de ere opførte paa egen eller fremmed
Grund, jfr. 10: 2 G. B. (saaledes som den lød før Fr. 19 Maj 1845), hvorimod
Vindmøller, Indsidderhuse («backstugor») og Bygninger, der ikke have Hensyn
til Jordbrug eller industriel Virksomhed, ere at ansee som Løsøre i Henseende til
«rgiftorätten», naar de ere opførte paa fremmed Grund. Endvidere regnes i denne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-1/0033.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free