Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ il. Ægtefællernes Formueforhold. A. Formuerettigheder. 24
have fuldstændig Retsvirkning, medmindre de erholde kongelig
Konfirmation. Vistnok de Fleste antage, at saadanne ukonfirmerede
Ægtepagter kun ere bindende for Ægtefællerne selv og deres
Arvinger, men ikke for Kreditorerne. Til den kongelige
Konfirmations Meddelelse knyttes sædvanligt det Paalæg, at Ægtepagten
skal tinglæses ved den Ret, hvorunder Ægtefællerne boe og
tillige ved den eller de Retter, hvorunder de eje faste Ejendomme,
som skulle være undtagne fra Fællesskabet. 1
I Sverige kunne Ægtepagter kun indgaaes før Vielsen, og
det er foreskrevet, at de skulle oprettes skriftligt i to Vidners
Overværelse af de vordende Ægtefæller selv, hvis de ere
myndige, og ellers af Mandens Formynder og Kvindens Giftemand.
De skulle dernæst inden en vis Frist indleveres til ordret
Indførelse i en Protokol ved den Ret, hvorunder Ægtefællerne have
Bopæl. Ikkeiagttagelse af den angivne Fremgangsmaade bevirker,
at Ægtepagten bliver kraftesløs, 8: i G. B., Fr. 13 Juli 1818
og Fr. 11 Dec. 1874."
Ved Ægtepagt kan det lovbestemte Formuefællig aldeles
udelukkes eller indskrænkes, saa at enkelte Gjenstande blive
Særeje, ligesom det ogsaa kan vedtages, at Ægtefolkene skulle være
lodtagne i Fællesboet efter et andet Forhold end det
lovbestemte. I Sverige kan der desuden blive Tale om at udvide
Fællesskabet, saa at fuldstændigt Ejendomsfællig indtræder
endogsaa i Henseende til Arvejord, 3 jvfr. Fr. 21 Dec. 1857.
Ægtepagter kunne iøvrigt ogsaa indeholde Bestemmelser om
Raadig-heden over Formuen, se nedenfor § 12.
I Danmark og Norge kan en Ægtepagt vistnok atter
ophæves af Parterne, forudsat at de ere myndige eller have rette
Vedkommendes Samtykke, i det Mindste naar den ikke er
blevet kongeligt konfirmeret, men i Sverige antages den at være
urokkelig.4
’ Scheel p. 190, Gram p. 124 og «Om Ægtepagter efter dansk Ret» (Kbhn.
1863), Collett p. 162.
2 Schrevelius p. 74, Olivecrona p. 272. Ægtefællernes ved Ægtepagt
bestemte Andel i det fælles Bo kaldes i .Sverige «den conventionella giftorätten» i
Modsætning til den legale eller lovbestemte.
3 Olivecrona p. 291, Jur. för. tidsskr. 21 p. 134, jvfr. 13 p. 153.
4 Scheel p. 204, Collett p. 179, Olivecrona p. 298, jvfr. Schrevelius p. 78
og Jur. för tidsskr. 21 p. 138.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
