Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I 20
§ 11. Fælles og gjensidige Testamenter.
efter det Forhold, hvori Hustruen staaer til Manden, rejses Tvivl,
om hun paa egen Haand kan give Afkald paa
Tilbagekaldelses-retten, men i Danmark og Norge ansees dette for tilstedeligt,
jvfr. Forudsætningerne i dansk Arvefr. § 21 og norsk Arvel.
§ 36 i Slutn., og af samme Mening ere i al Fald nogle svenske
Retskyndige. 1 At Gjenkaldelsesretten er opgivet, følger
imidlertid ikke umiddelbart af Testamentets Egenskab som gjensidigt,
men forudsætter en udtrykkelig eller stiltiende Vedtagelse.
I de sædvanlige Tilfælde, hvor ingen saadan Vedtagelse om
Uigjenkaldelighed foreligger, er enhver af Testamentsopretterne
berettiget til at tilbagekalde sine Bestemmelser. I Norge er
dette hjemlet ved Arvel. § 59, som dog kræver, at den
Ægtefælle, der vil forandre eller tilbagekalde et gjensidigt Testamente,
skal kalde den anden tilstede og give al fornøden Underretning,
da Testamentet ellers uforandret bliver i Kraft, forsaavidt ikke
den anden Ægtefælles Samtykke er meddelt. I Danmark og
Sverige haves saadan positiv Forskrift ikke.2
Naar den ene Ægtefælle er død, og den anden i Henhold
til Testamentet har tiltraadt Arven, maa den respektere de
øvrige testamentariske Bestemmelser, og dette faaer navnlig
Anvendelse i det hyppige Tilfælde, at Testamentet fastsætter, hvem
Boet efter den længstlevende Ægtefælles Død skal tilfalde. Det
udtales i denne Henseende i norsk Arvel. § 60, at den
Længstlevende ikke ved Testamente kan gjøre nogen Forandring til
Skade for den Førstafdødes Slægtninge eller andre i Testamentet
bestemt betegnede Personer, hvem nogen Lod maatte være
tilsagt. Kun forsaavidt den Længstlevendes Intestatarvinger uden
nærmere Betegnelse ere indsatte som Arvinger, kan den ved nyt
Testamente berøve dem Arven efter sig. Den Længstlevende
kan imidlertid selvfølgelig ikke testere over den fra den afdøde
Ægtefælle hidrørende Del af Boet, men kun over sin egen Del.:{
1 Jvfr. f. Ex. et Votum i Naumanns Tidsskrift for 1867 p. 329.
* Bornemann p. 200 antager, at i Danmark ligesom i Norge kun aabenlys, men
ikke hemmelig Gjenkaldelse er gyldig, se derimod Deuntzer p. 54. En svensk
Højesteretsdom af 16 Juni 1829 ansaae en af Manden uden Hustruens Vidende foretaget
Gjenkaldelse af et reciprokt Testamente for gyldig, jvfr. ogsaa Nordling p. 282.
3 Om hvad hertil regnes, se norsk Arvel. § 60 og Hallager p. in.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
