Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 12. Sondring mellem Arvinger og Legatarer.
123
mcntct, 1 maa dette skee ved Stævning inden Nat og Aar, efterat
Kundskab om det er erholdt ifølge 18: i Ä. B. nemlig ved
Afskriftens Modtagelse. Den i Testamentet Indsatte kan fordre
foreløbigt at bestyre og bevare det ham Tillagte, naar han stiller
Borgen derfor, ellers sættes det i Forvaring eller under gode
Mænds Bestyrelse indtil Tvistens lovlige Afgjørelse, 18: 3 Ä. 15.
I den danske og norske Ret skjelnes der mellem Arvinger
i egentlig Forstand (heredes i romerretlig Betydning) paa den
ene Side og Legatarer paa den anden Side. De egentlige
Arvinger ere Universalsuccessorer, der indtræde i den Afdødes
Formue som en Helhed , saa at de ikke blot erhverve Arveladerens
Rettigheder, men tillige succedere i hans Forpligtelser som nye
Debitorer. Legatarerne ere derimod ikke Universalsuccessorer,
de erhverve kun Formuefordele, men indtræde ikke i den
Afdødes Forpligtelser. I Almindelighed maa de, hvem hele Boet
(om end med I7radrag af enkelte Ting eller Summer) eller hvem
en Kvota af Boet tilkommer ifølge Loven eller Testamente,
betragtes som egentlige Arvinger, hvorimod de, hvem en bestemt
Sum eller en bestemt Ting, Rettighed eller lignende er skjænket,
maa henregnes til Legatarer," jvfr. norsk Arvel. §§ 46 og 47.
I Sverige ere disse romerske Begreber ikke trængte ind, men
man har her i Hovedsagen bevaret den Rctsanskuelse, der
vistnok oprindeligt og maaske endnu paa Chr. V.s Tid var fælles
for alle tre Riger, at det, hvori der succederes efter en Afdød,
er hans Formuerettighedcr, men ikke hans Formue som Helhed
og derunder ogsaa Gjælden. Arvingerne kunne vel ogsaa komme
til at hæfte for Arveladerens Gjæld, men ikke fordi den gaaer
over paa dem som nye Debitorer, men fordi de staae som Boets
Repræsentanter, hvem det paahviler at opgjøre og afvikle det.
Det er forøvrigt ikke just denne forskjellige Grundanskuelse, som
medfører de betydelige Afvigelser, som i det Følgende ville sees
at være tilstede mellem dansk og norsk Ret paa den ene Side
og svensk Ret paa den anden Side. Om de i Forbindelse med
det oven Anførte staaende terminologiske Forskjelligheder, se
foran Indledningen.
1 Nordling p. 254, Hultgren, Om testamentsklander, p. 73.
’- Bornemann p. 355, Deuntzer p. 64.
3 Nordling, Om boskilnad m. m. p. 90 o. fl. St.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
