Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 6
§ 3- Inddelinger af private Ting.
man Norge tilbøjelig til at behandle dem i Lighed med faste
Ejendomme, forsaavidt Pantsætning angaar.1 I Sverig behandles
som faste Ejendomme saadanne paa afgiftspligtig Grund i Stad
opførte Huse eller andre Bygninger, hvorfra Ejeren ej kan fjernes,
saalænge han erlægger Tomtøren, eller indtil Løsen for
Bygningen gives, Lagf. L. 16 Juni 1875 § 2.2
I Henseende til Inddelingen af faste Ejendomme, hvoraf vi
paa dette Sted kun medtage saadanne, der have Betydning i
civilretlig Henseende, kan først mærkes, at Forskjellen i
Jordstykkernes naturlige Beskaffenhed og økonomiske Betydning
ogsaa overalt i større eller mindre Grad vil afføde et Indbegreb af
forskjelligartede Regler med Hensyn til de enkelte Arter af dem.
Saaledes findes overalt særlige Regler angaaende Bjærgværker,
Skove, Vanddrag m. v., som vi nedenfor ville komme tilbage
til. De paagjældende Reglers Indhold vil derhos kunne variere
ikke saa lidt efter Hensyn til Landenes forskjellige Naturforhold.
Exempelvis kan fremhæves, at det forholdsvis skovfattige
Danmarks Lovgivning viser en Omhu for Skovenes Fredning, der
langt fra i samme Omfang gjør sig gjældende i de langt
skovrigere Nabolandes Lovgivninger. Ligeledes skyldes det Landenes
uligeartede Udstrækning og Kulturforhold, at Almindingerne og
de uopdyrkede Strækninger i det Hele taget spille en
forholdsvis mere fremtrædende Rolle i den norske og svenske end i den
danske Lovgivning. Ved Siden af saadanne naturlige
Forskjelligheder vil man imidlertid i de nordiske Riger ogsaa finde
historisk udviklede Adskillelser af mere positiv Natur mellem
forskjellige Slags faste Ejendomme. En formel Sondring mellem
Kjøbstad- og Landejendomme fremkommer saaledes overalt som
Følge af Jurisdiktionsforholdene, D. L. 5-3-28, N. L. 39; D. og
N. L. 5-7-7, D. L. 1-2-18; N. L. 15; D. og N. L. 5-6-5, jfr. 2;
se nu D. Fdg. 11 Septbr. 1833 § N. L. 14 Juli 1827
Sv. L. R. B. 10—14, 19; Sv. Lagfartsfdg. 16 Juni 1875 § 1;
Inteckningsfdg. s. D. § i; Kdg. 14 Sept. 1875 angaaende
Lagfarts- og Inteckningsbøger m. fl. Reel Betydning har Sondringen
mellem dem især i Norge, hvor, som foran fremhævet, Odelsret
kun kan haves i Jord paa Landet; men den træder dog ogsaa
1 Hallager-Aubert II, 355 Note. ’’ Jfr. Olivecrona II, 59; Deuntzer 21,
Note 4; Schrevelius I, 122; Backman 34 Note.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
