- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Tingsret ved H. Matzen /
74

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

74

§ 7- Pm Indskrænkninger i Ejendomsretten,

Præjudikat angaaende en ligeartet Forpligtelse til at give Pant i
Ejendommen turde være noget tvivlsomt, om den norske Højesteret
overhovedet tillægger den Virkning.1

Som en anden Art Ejendomsindskrænkninger kunne dernæst
mærkes de, der skyldes private Retshandler, gaaende ud paa
Stiftelsen af begrænsede Rettigheder i Tingen. Ordentligvis vil
det, for at disse Retshandler kunne have Gyldighed, være
nødvendigt, at Erklæringen er afgiven af Ejeren eller den, der er
beføjet til at handle paa hans Vegne; men dog kunne begrænsede
Rettigheder ogsaa erhverves ved Overdragelse i andre Tilfælde,
forudsat at Erhververen er i god Tro. I dansk og norsk Ret
er dette dog kun undtagelsesvis Tilfældet; men i svensk Ret er
det til en vis Grad Regel for Løsøregjenstandes Vedkommende.2
Ogsaa ved deslige Retshandler maa dernæst fastholdes den
almindelige Forudsætning for, at en egentlig
Ejendomsindskrænk-ning kan siges at foreligge, nemlig at der er stiftet en
tinglig-retlig beskyttet Adgang til umiddelbart eller middelbart at raade
over Tingeni jfr. herom nærmere denne Fremstillings anden
Afdeling. Som hyppigere forekommende Indskrænkninger af
mere varig Natur skulle her blot fremhæves de, som forekomme
ved de danske Bøndersteder, der ere afhændede med Forbehold
af Herligheden i Henhold til Fdg. 13 Maj 1769 § 2 eller til
Arvefæste med Ret til at sælge og pantsætte, saavelsom ved de
Ejendomme, som især turde findes i Kjøbstæderne, af hvilke der
svares Jordskyld i Henhold til D. L. 5-10-5.3 Det turde dog
være utvivlsomt, at der i sidstnævnte Tilfælde oprindelig ikke
var Spørgsmaal om at anerkjende den Jordskyldpligtige som
Ejer,4 og paa samme Maade synes man endnu i Sverrig at
opfatte det lignende Forhold, hvor en Besidder af en Kjøbstadgrund
er pligtig at erlægge den saakaldte Tomtøre», jfr. J. B. 7-6,
Lagfartsfdg. 16 Juni 1875 §§ 1, 2.5 I Norge mærkes
Forpligtelsen til at erlægge Jordafgift, som hviler paa det offentlige
eller beneficerede Gods, der er bortsolgt i Henhold til Lov 20

1 Hallager.Aubert II, 239. 2 Naumann XIV, 385.
3 Borup 94—95: Gram 381—85.

1 Matzen: Den danske Panterets Historie 205; Kjøbenhavns Universitets
Retshistorie II, 312.

0 Schrevelius I. 105—6.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-2/0088.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free