- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Tingsret ved H. Matzen /
86

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

86

§ i o. De primitive Erhvervelser.

ved Fæsteoverdragelser ifølge D. L. 3-13-20; jfr. iøvrigt de ovenfor
S. 61 citerede Bestemmelser angaaende Fiskesættet.

Ifølge norsk Ret1 er Saltvandsfisket i Almindelighed frit,
dog saaledes, at det paa norsk Søterritorium kun kan drives af
norske Undersaatter, fra hvilken Regel imidlertid gjælder en vis
traktatmæssig Undtagelse til Fordel for Russerne, Traktat 7/j8
Oktober 1757 § 12, jfr. Reskr. 10 Febr. 1747 og Lov 13 Septbr.
1830 § 40, L. 17 Juni 1869 § 2, jfr. Resol. 16 Oktbr. 1869 og
Deptskr. 28 Oktbr. 1868. Forsaavidt Reskr. 23 Apr. 1728 synes
at statuere en Undtagelse i Henseende til Hummerfiskeriet, er
dette en urigtig Forudsætning. Med Hensyn til Østersfiskeriet
mærkes H. R. Dd. i R. T. 1851, 617; 1872, 515; 1873, 246,
hvorefter Retten dertil i en væsentlig Grad maa bero paa
Al-derstidsbrug i Egnen. Utvivlsomt er dog, at Dyrene tilfalde
Ejeren af Stranden, forsaavidt de findes paa grundt Vand saa
nær Land, at det ej kan omtvistes, at Grundejeren i enhver
Henseende er eneberettiget til at disponere over det omspurgte
Sted, hvorved erindres det ovenfor S. 10 Bemærkede om, at
Ejendomsretten over de til Stranden stødende Grunde efter norsk Ret
ogsaa indenfor en vis Grænse antages at omfatte selve
Havbunden. Ligeledes anses Grundejeren i Medfør af N. L. 5-10-44
for eneberettiget til at anbringe faste Fangeindretninger
udenfor sin Grund, og han er derhos beføjet til at oppebære den
saakaldte Landslod, henholdsvis 6 eller 3 % af Udbyttet af
Fiskerierne, som foregaa fra hans Grund, foruden Erstatning for det
Tab, der ved Fiskeriet paaføres denne, Lov 23 Maj 1863-,2 jfr.
en Lempelse af Reglen med Hensyn til Vaarsildsfiskeriet i Lov
24 Septbr. 1851 § 36, jfr. L. 28 Avg. 1854 § 2 (3 °/0 uden videre
Erstatning)-, herved er dog at mærke, at Staten for sine
Almindingers Vedkommende i dette Forhold ikke betragtes som
Grundejer. En Forpligtelse til at finde sig i Fiskernes Benyttelse af
Stranden existerer ikke, undtagen forsaavidt de store Silde- og
Torskefiskerier angaar,3 hvilke iøvrigt ere ordnede ved specielle
Love, der dog som Politilove fortrinsvis falde udenfor
Tingsretten. Af større Interesse for denne ere derimod de særlige
Regler, som ere givne angaaende Brygde-, Fdg. 24 Juli 1801,

1 Jfr. Th. Boeck Oversigt osv. 2 Brandt 419—20. 3 Jfr. Brandt 423 flg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-2/0100.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free