- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Tingsret ved H. Matzen /
189

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

§ 34- Pantefordringen. 203

af Tingens Omsætningsværdi kan unddrages senere Prioriteter.
Overalt, hvor en Pantsætning i forskjellige Prioriteter forekommer,
ville de samme Fænomener kunne gjentage sig uden Hensyn til,
om Pantebrev udstedes eller Indtegning finder Sted f. Ex. ved
Haandpant, naar det bestemmes, at Kreditor kun skal kunne søge
Dækning i det Beløb, der ved Tingens Realisation indkommer
ud over en vis Sum. Ved Udarbejdelsen af den svenske
Indteg-ningslov forkastedes Theorien om Hypothekers «Selvstændighed»
og den preussiske herpaa byggede uklare Distinktion mellem
«Grundschuld» og «Hypothek». Hvad der skal opnaas ved
denne Adskillelse, aabne de nordiske Love Rum for, uden at
det er nødvendigt at ty til en Tvedeling.

Den praktiske Betydning af, at Panteretten maa opfattes som
en akcessorisk Ret, ligger i den Følgesætning, at Ingen kan
erhverve en Panteret fra første Færd eller ved Transport,
uden at med Hensyn til ham saadanne Fakta ere tilstede, som
begrunde en Fordrings Stiftelse eller Overgang, ligesom naar
saadanne Kjendsgjerninger ere tilstede, som medføre Fordringens
Ophør, Panteretten eo ipso maa friste samme Skæbne; er
Fordringen betinget, er Panteretten ligeledes betinget osv. Herved
maa imidlertid Følgende erindres. Da Panteretten er en
akcessorisk Ret, ligger der med logisk Nødvendighed i enhver
Pant-sætningsakt en Anerkjendelse af eller Forudsætning om en
Forpligtelse. Heraf følger, at den Ugyldighed, hvorunder et
oprindeligt Gjældsforhold lider, kan falde helt eller delvist bort ved
selve Pantsætningen. Exempelvis: Ifølge D. L. 5-14-55, N. L.
5"13-53 er en Spillegjæld ugyldig. Efter Bestemmelsens Grund
maa det imidlertid antages, at den ikke er til Hinder for, at
Debitor senere hen i Tiden afgiver et gyldigt Løfte om at betale ;
derfor kan en senere Pantsætning for Spillegjæld blive gyldig, thi
denne indeholder et saadant Løfte vel ikke om, at Debitor vil være
personlig forpligtet, men dog om, at Kreditor for Fordringen maa
søge Dækning gjennem Pantet. Endvidere: Forpligtelser,
paa-dragne af Umyndige, ere ugyldige, men en Tredjemand kan —
jfr. dog dansk og norsk Fdg. 14 Maj 1754, —gyldigen paatage
sig Gjælden, Tredjemands Pantsætning kan derfor blive
uomstødelig. Iøvrigt er det ikke Tingsrettens Opgave at fremstille,
naar den i Pantsætningsakten indeholdte Anerkjendelse af Skylden
er gyldig og naar ikke.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-2/0203.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free