Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 34- Pantefordringen.
205
Maximalbeløb angives. I Danmark derimod behøver der ikke at
nævnes nogen bestemt Sum.
3. Som Regel hæfter Pantet ikke alene for selve Fordringen
men ogsaa uden særlig Aftale for betingede Renter og de
Omkostninger, der ere forbundne med Fordringens Inddrivelse, jfr. D. og
N. L. 5-7-2, jfr. 4, 5-7-8, 9 og 10, H. B. 17-17, Utsøknl. § 127.1
Hensynet til, at en Panthaver, der har Fortrinsret for Renterne,
ved vilkaarligt at lade disse henstaa, faar det i sin Magt i
betydeligere Omfang at forringe efterfølgende Panthaveres Sikkerhed
og at skade Troværdigheden af de offentlige Registre, har
imidlertid i alle tre Lande ført til enkelte ejendommelige Regler om
Renter. Ifølge den danske og norske Fdg. af 12 Marts 1790
nyder en Panthaver i fast Ejendom, der betror Skyldneren
forfaldne Renter, kun Fortrinsret for disse i 1 Aar efter
Forfaldstiden fremfor yngre Panthavere; han mister altsaa ikke al
Fortrinsret. Efter de Grunde, hvorpaa Forordningen er bygget,
maa den have en videre Anvendelse. Saaledes maa Udlægshavere
(Forordningen har ikke disse for Øje) være samme Vilkaar
undergivne.’2 Endvidere synes Renterestancerne ogsaa at maatte vige
i Relation til andre tinglige Rettigheder end Pant saasom
Brugsrettigheder, Servituter. Derimod kan den neppe anvendes paa
Underpanthavere i Løsøregjenstande.3 I Sverig have
Indtegningsrettig-heder (med dem maa her stilles i Klasse Udlægshavere, H. B.
17-9-6) overhovedet ikke Fortrinsret for de Renter, der ere
opløbne længere tilbage end de sidste 3 Aar, før Udlæg
(senere Udlæg) i Ejendommen blev gjort eller denne aftraadt til
Konkurs, jfr. H. B. 17-9-1. Som en særlig Bestemmelse nævnes
den danske L. af 6 Apr. 1855 § 3» ifølge hvilken den
Renteforhøjelse, der indtræder i Tilfælde af Mora, ikke maa komme
senere Panthavere i fast Ejendom (eller andre Berettigede) til
Skade. Denne Regel kan ikke analogisk finde Anvendelse ved
Løsørepantet.
1 Om Pantet uden udtrykkelig Vedtagelse hæfter for Renter, er dog
omdisputeret, se paa den ene Side Gram 515, Schrevelius II, 178, paa den anden
Side Ilallager-Aubert II, 368—69 og svensk Højesteretsdom i Naumann 1867, 244.
2 Hallager-Aubert II, 458.
3 Jfr. dog Gram 603.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
