- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Tingsret ved H. Matzen /
222

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

222

§ 38. Underpant i Løsøre.

underskrives i tvende gode Mænds Nærværelse, der nøje have
at agte paa, at Udstedelsesdagen er rettelig anført, hvorhos
Tinglæsningen, der sker ved Debitors Værneting og gjentages ved
hans Flytning, skal foregaa inden første eller andet Ting efter
Udstedelsen henholdsvis Flytningen, jfr. Fdg. 28 Juli 1841 § i.
Virkningen af Tinglæsningen regnes altid fra sammes Foretagelse og kan
ingensinde som ved Pant i fast Ejendom faa tilbagevirkende Kraft
fra Udstedelsesdagen. Og hvad dernæst Retsbeskyttelsen angaar,1
maa Løsørepantet ikke blot staa tilbage for de særdeles
privilegerede Kreditorer, for hvilke ogsaa Underpant i fast Ejendom viger,
jfr. ovenfor S. 208, men overhovedet for alle de Kreditorer, der
i Konkursen gaa foran for simple Fordringshavere, jfr. Fdg. 23 Juli
1819, 14 Maj 1834, Konkursl.s § 39, jfr. § 34, en Regel, hvorved
Løsørepantet praktisk lider et ikke ringe Afbræk. Særlig er det
om Løsørepantet bestemt, at det falder sammen, saafremt
Pantsætteren inden 8 Uger efter Pantebrevets Udstedelse kommer
under Konkurs, jfr. Fdg. 28 Juli 1841 § 2 og K. L.s § 21. —
Af Grundsætningen i Fdg. 9 Febr. 1798 følger, at
Panthaveren ikke kan gjøre sin Ret gjældende overfor en godtroende
Erhverver med Hensyn til et Gjældsbrev, der ikke er forsynet
med Paategning om Pantsætningen, jfr. Fdg. 28 Juli 1841
§ i i f-’2

3. Den Vej, Panthaveren har at gaa, naar han vil søge
Fyldestgjørelse, er den samme som den, enhver anden Kreditor
maa følge. De særegne Begunstigelser i Henseende til
Gjælds-inddrivelse, der kunne tilkomme Panthavere i fast Ejendom, ere
her ukjendte.3 Der maa altsaa tages Dom (Forlig), gjøres
Exe-kution, og Pantet derefter sættes til Auktion. Om
Fremgangsmaaden, der bliver at følge ved denne Auktion, savnes Lovregler
i Danmark, men Forholdets Natur og Analogien af, hvad der
gjælder om faste Ejendomme, tilsige, at den Realiserende ikke
ved sin Forfølgning hensynsløst maa tilsidesætte andre Interesser
i Tingen.4 For Norges Vedkommende findes de fornødne Be-

1 Gram 593 ff. Gram 592; Scheel II, 169.

3 Hvor Løsøre i Overensstemmelse med de særlig derom givne Bestemmelser
er pantsat som Tilbehør til fast Ejendom gjælde Begunstigelserne ogsaa Løsøret,
jfr. Ilallager-Aubert II, 435.

’ Ipsen II, 127 ff.; Nellemann Exekution og Auktion 270 ff. Gram 601 ff.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-2/0236.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free