- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Obligationsret ved G.W. Gram /
121

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

§ 36. Fortsættelse. Om periculum og commodum rei.

121

den indgaaede Retshandel. Om Forholdets tingligretlige Side,
navnlig Spørgsmaalet om Eiendomsrettens Overgang over den
solgte Gjenstand, henvises til Tingsretten.1

§ 36.

Fortsættelse. O111 periculum og commodum rei.

Det Spørgsmaal, som her skal behandles er, hvem af Parterne
der skal lide Tabet ved Tingens Undergang eller Forringelse,
eller nyde Fordelen af dens Forbedring efterat der angaaende
den er afsluttet Kjøbekontrakt. Herved tænkes kun paa
Forandringer, hidrørende fra Begivenheder, som i Forhold til Parterne
ere at betragte som hændelige, ligesom der bortsees fra saadanne
Forandringer, der ikke vedrøre Tingen selv, men f. Ex. hidrøre
fra Prisfald eller Prisstigning, nye Skattelove o. lg., og som ikke
have nogen Indflydelse paa Parternes indbyrdes Forpligtelser.

I dansk og norsk Ret antages det almindeligt, at naar en
individuel Gjenstand, hvorom Kjøbekontrakt er afsluttet, gaar
under før Kontraktens Opfyldelse, bliver Tabet at bære af
Sælgeren, som i dette Tilfælde gaar glip af den omkontraherede
Kjøbesum, og hvor denne allerede helt eller delvis er erlagt,
maa tilbagebetale det Oppebaarne.2

Ved Tingens Undergang forstaaes her ikke blot, at den
fuldstændig tilintetgjøres, men ogsaa at den taber de væsentlige
Egenskaber, hvorefter den som Kontraktgjenstand er kommen i
Betragtning.3

Fra den opstillede Regel bør imidlertid formentlig gjøres
Undtagelse for de Tilfælde, hvor Udsættelsen med Kontraktens
Opfyldelse er bestemt alene i Kjøberens Interesse, idet Sælgeren
ikke derved, at han af Hensyn til sin Medkontrahent har gaaet
ind paa en senere Opfyldelsestid, bør bære Risikoen for
Tingens Undergang længere end om Kontrakten strax var bleven
opfyldt.4 Derimod kan man vel neppe udenfor dette Tilfælde

1 Nordisk Retsencyklopædi II, Matzen: Den nordiske Tingsret S. 12—15.

2 Gram II, 2, S. 44, Hallager-Aubert I, S. 219, Ørsteds Hdbg. V, S. 194 ff.,
Hagerup S. 76. Jfr. Hindenburg S. 113 ff.

3 Gram II, 2, S 50, Hallager-Aubert I, S. 219, Ørsteds Hdbg. V, S. 195.

4 Ørsted 1. c., Hagerup S. 80, noget afvigende Lassen, Sp. D. S. 9 ff.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-3/0139.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free