- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Obligationsret ved G.W. Gram /
176

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

176

§ 53- Nødsadresser.

Derimod kan der spørges, om den i Vexell. §§ 18 og 19 bestemte
særlige Forevisningspligt gjælder ogsaa ligeoverfor Nødsadressater.

Hvad angaar det i § 18 nævnte Tilfælde, at en Vexel er
domicilieret, uden at Domiciliaten er opgiven, maa det antages,
at hvor Nødsadressaten er opgivet at bo paa Forevisningsstedet,
og Betalingsstedet ved Nødsadressen er det samme som i den
oprindelige Vexel, der maa Vexeleieren forevise den nødlidende
Vexel til Akcept for Nødsadressaten under Tab af Vexelret
ligeoverfor Enhver, der vilde været befriet ved dennes Akcept.1 I
det i § 19 omhandlede Tilfælde, ved Eftersigtvexler, er Sagen
derimod tvivlsommere. Naar Vexelen har været forevist for
Trassaten og Forfaldstid er bleven fastsat, enten gjennem dennes
Akcept eller ved Protest, bør muligen denne Forfaldsdag antages
at gjælde ogsaa ligeoverfor Nødsadressaten og særlig Forevisning
for ham antages unødig.2

Nægter Nødsadressaten at akceptere, maa i de Tilfælde,
hvor Forevisning til Akcept har været nødvendig, Protest
optages aldeles efter samme Regler, som hvor Trassaten nægter
Akcept. Har Forevisningen været frivillig, kan Protest undlades;
men dens Optagelse er en nødvendig Betingelse for at gjøre
Regres i Anledning af manglende Akcept gjældende, og det
formentlig ogsaa ligeoverfor Adressantens Formænd, hvem dog
strængt taget en af en senere Endossent paategnet Nødsadresse
maa siges at være uvedkommende.3

Om Akcepts Meddelelse af en Nødsadressat maa formentlig
i det Hele Reglerne om Akcepts Meddelelse af en Trassat
gjælde, saaledes med Hensyn til Betænkningsfristen og Akceptens
bindende Virkning fra det Øieblik, da den er nedskreven.
Ligesaa antages Vexeleieren forpligtet til at modtage Efter-Akcept
af en Nødsadressat paa samme Betingelser som af den oprindelige
Trassat. Delvis Akcept af en Nødsadressat antages han derimod
ikke pligtig at modtage.4

1 Aubert, Vexelret S. 277. Bergstrand, Kommentar S. 150, Evaldsen,
Fortolkning S. 228—229.

2 Aubert, Vexelret S. 277—278. Herimod Bergstrand, Kommentar S. 150
—151, Evaldsen. Fortolkning S. 230—231.

3 Aubert, Vexelret S. 278—280, Evaldsen, Fortolkning S. 231 — 234.
Herimod Bergstrand. Kommentar S. 151—152.

4 Aubert, Vexelret S. 281—282, Bergstrand, Kommentar S. 153- 154,
Evaldsen, Fortolkning S. 237.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-3/0194.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free