- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Obligationsret ved G.W. Gram /
310

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

3O6 § 90. Andre Arbeidsleiekontrakter.

ligt, hvad enten der oprettes skriftlig Kontrakt eller ikke, at der
meddeles Skipperen en skriftlig Instrux, idet Kontrakten isaafald
kun omhandler Lonsvilkaarene og lg.

Skipperen har ikke blot at forestaa Alt, hvad der henhorer
til Seiladsen, men han er ogsaa Rederiets Repræsentant under de
mangeartede Forhold, som en Reise med Nødvendighed medfører,
baade under normale Forhold og selvfølgelig end mere, hvor
Ulykkeshændelse og lg. indtræffer. Som hans væsentligste Pligter
kunne nævnes:

Han har før Reisens Paabegyndelse at forvisse sig om, at
Skibet er i sødygtig Stand, forsynet med tilstrækkelig Proviant
og Vand samt tilbørlig bemandet, og maa i modsat Fald paase
Manglerne rettede, n. Søfl. § u, s. Sjöl. § 40. Hvor det ikke
dreier sig om forholdsvise Ubetydeligheder, bør han dog først
henvende sig til Rederiet, om dertil er Anledning; men om dette
skulde vægre sig ved at opfylde hans Forlangende, kan han i
Norge ved Henvendelse til Retten faa sit Krav sat igjennem,
Søfl. § 11, og det Samme bør formentlig antages i Danmark,
naar Nødvendigheden er godtgjort ved formelig Besigtigelse, 1
ligesom i Sverige en saadan Forføining antages at kunne ske
mod Rederiets Vilje efter Henvendelse til exekutiv Myndighed.2

Forøvrigt gaar Skipperens Pligt i Almindelighed ud paa at
varetage Rederiets og derhos Ladningseiernes Tarv. Han maa
saaledes paase, at Skibet er forsynet med de fornødne Papirer,
maa nøie rette sig efter de forskjellige Told-, Havne- og lignende
Reglementer, der gjælde paa de Steder, han anløber, maa søge
Lods, hvor saadan er nødvendig, maa lade optage Søforklaring
og Protest, hvor saadan paakræves og lg. Ved alle vigtigere
Hændelser bør han forøvrigt, forsaavidt dertil er Anledning,
indhente nærmere Ordre fra Rederiet, medmindre Tilfældet skulde
være forudseet og omhandlet i hans Instrux.

Skipperens Ret gaar ud paa at erholde den tilsagte
Godtgjørelse, der oftest er fastsat til — foruden Kost ombord — en
vis Pengesum, enten for Reisen eller for Maaneden, og derhos til
en vis Procent af Bruttofragten (Kaplak). Derhos har han i

1 Gram, Søret S. 97—98.

2 Hambro, Sjörätt S. 60—63.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-3/0328.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free