- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Obligationsret ved G.W. Gram /
316

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

3i6

§ 92. Særskilt om Fragtkontrakter.

Paa den anden Side har Entreprenøren for sit Krav i Anledning
af Kontrakten Tilbageholdelsesret — i Sverige antagelig Panteret
(med Realisationsret), H. B. 17—3 — i Løsøregjenstande, der
ere leverede til Bearbeidelse, Istandsættelse og lg.1

Allerede ved Modtagelsen maa formentlig Arbeidsherren, der
vil gjøre Erstatningsansvar gjældende, paavise saadanne Feil, der
kunne opdages ved en efter Omstændighederne rimelig
Undersøgelse, hvorimod mere skjulte Feil ogsaa maa kunne gjøres
gjældende senere.2

§ 92.

Særskilt 0111 Fragtkontrakter.3

Medens der om Transportkontrakter tillands næppe kan siges
at gjælde særlige Regler, er der for Transportkontrakter tilsøs
udviklet adskillige saadanne. Herved maa dog erindres, at
de Regler, som i det Følgende skulle fremstilles, ikke komme
til Anvendelse, hvor der enten foreligger et rent
Tingsleie-forhold, idet Leiegiveren kun har at stille et Skib til
Leietagerens Raadighed, medens denne selv har at udruste og
bemande Skibet og lg., eller hvor Forholdet er dermed beslægtet,
idet vistnok Leiegiveren har at udruste og bemande Skibet, men
dette stilles til Leietagerens fri Raadighed og Kontrakten altsaa
ikke gaar ud paa Udførelsen af en enkelt eller bestemte
Transporter.

Den Kontrakt, som her nærmere skal omhandles, er den
saakaldte Befragtningskontrakt, som gaar ud paa, at den ene
Part (Forfragteren) skal besørge en eller flere Søtransporter
udført for den anden Part (Befragteren) mod Vederlag.4 Reglerne
herom findes i D. L. 4—2, n. Lov om Søfarten af 24 Marts
1860 Kap. 4 og s. Sjölag af 23 Febr. 1864 §§ 73—121.

1 Gram II, 2, S. 554, Hallager-Aubert II, S. 160, Schrevelius II, S. 557.

2 Hallager-Aubert II, S. 158, Note **), Lassen, Sp. D. S. 351—352.

3 Se Lassen, Sp. D. §§ 60—61, Ørsteds Hdbg. V, S. 561—566, Gram,
Søret S. 155 — 259, Hallager, Søret S. 125 —199, Hambro, Sjörätt S. 124—215,
Hammarskjöld, Om fraktaftalet och dess vigtigaste rättsföljder. Upsala 1886.

4 Jfr. Gram, Søret S. 156, Hallager, Søret S. 125, Hambro, Sjörätt S. 125,
jfr. Hammarskjöld, Om fraktaftalet S. 3.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-3/0334.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free