- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Obligationsret ved G.W. Gram /
355

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

§ ioo. Om Borgensansvarets Indtræden.

355

Hovedsky ldneren, bliver Spørgsmaalet, hvilket Bevis herfor
kan kræves.

Naar den simple Kautionist undtagelsesvis antages at hæfte
uanseet Hovedforpligtelsens Ugyldighed, maa det formentlig i
Almindelighed antages, at Fordringshaveren kan holde sig til ham,
saasnart Hovedforpligtelsens Ugyldighed er bragt paa det Rene.1

Hvor Hovedforpligtelsen, som i Almindelighed er Tilfældet,
er fuldt retskraftig, er den almindelige Maade, hvorpaa Beviset
føres, at der holdes Exekution hos Hoveddebitor eller at
Fordringen meldes i hans Bo, uden at fuld Dækning er at erholde.2
Videre er det i svensk Ret ved H. B. io—8 udtrykkelig
afgjort, at Kautionisten kan kræves, naar Hovedskyldneren ved
Op-fyldelsestiden ikke lader sig finde (håller sig undan), samt naar han
er reist fra Landet og ikke der har efterladt sig Gods, dog at da
Overexekutor skulde forelægge Kautionisten en Frist, inden hvilken
han har at betale, en Bestemmelse, som imidlertid ansees for
antikveret. At der i dansk og norsk Ret i disse Tilfælde skulde
tilkomme Fordringshaveren Ret til umiddelbart at holde sig til
Kautionisten, kan næppe antages.3 Derimod synes man tilboielig
til at antage, at Fordringshaveren kan sagsøge Kautionisten overalt,
hvor Skyldnerens Uvederhæftighed er bevist, uden at dette netop
behøver at være skeet paa den ovenfor nævnte Maade, dog at
man er forsigtig, hvor der er Mulighed for, at Debitors
Formuesforhold senere have bedret sig.4 I Sverige opstiller man
den mod Kreditor strængere Lære.5 I Norge kan Søgsmaal
underet anlægges mod Hovedskyldner og simpel Kautionist,
saafremt de have samme Værnething, men Dommen over den Sidste
kan kun gaa ud paa, at han bliver pligtig at betale, saafremt
Fyldestgjørelse ikke er at faa hos Skyldnerne.6 Hovedskyldner
og Selvskyldnerkautionist ere i Forhold til Fordringshaveren at

1 Lassen, Sp. D. S. 213 — 214.

2 Gram II, 2, S. 726, Hallager-Aubert II, S. 486—488, Schrevelius II,
S. 672, Ørsteds Hdbg. VI, S. 405, Agardh, Om borgen, S. 42—43.

3 Hallager-Aubert II, S. 489—490, Lassen, Sp. D. S. 171, Ørsteds Hdbg.
VI, S. 405—406.

4 Hallager-Aubert II, S. 489, Lassen, Sp. D. S. 171, jfr. dog Gram II, 2,
S. 726, Ørsteds Hdbg. VI, S. 405, Jur. Ugeskr. 1872 S. 108.

5 Schrevelius II, S. 672, Agardh, Om borgen S. 42.

6 Hallager-Aubert II, S. 490.

23*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-3/0373.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free