- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Obligationsret ved G.W. Gram /
383

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

§ io8. Om Medlemmernes indbyrdes P’orhold.

383

Medlem har gjort det aftalte Indskud, kan han ikke antages
ligeoverfor de Øvrige at være pligtig til større Bidrag.1 Er
Intet aftalt, maa Formodningen være for, at der skal
sammenskydes saa megen Kapital, som er nødvendig til den tilsigtede
Virksomheds forsvarlige Drift, 2 og vistnok tillige, hvor ikke
særlige Omstændigheder tyde paa noget Andet, for at ethvert
Medlem skal gjøre lige stort Indskud. Hvad personligt Arbeide
angaar, vil det vistnok være rimeligst at antage, at ethvert
Medlem i Mangel af anden Aftale er forpligtet til at yde den
Del af det fælles Arbeide, som han er istand til behørig at
røgte,3 og særskilt Godtgjørelse vil næppe som Regel kunne
antages at tilkomme ham herfor.

Hvor Indskudet bestaar i Penge — hvormed formentlig
maa ligestilles udestaaende Pengefordringer — vil det næppe være
tvivlsomt, at de blive Selskabets Fælleseie; bestaar det derimod
i andre legemlige Ting, kan det være tvivlsomt, hvorvidt det
er Eiendomsretten eller blot Brugsretten, som er gaaet over fra
det enkelte Medlem. Her at opstille nogen almindelig Regel,
vilde være meget vanskeligt; men man maa søge med Veiledning
af, hvorvidt Øiemedet for Overdragelsen kræver, at denne sker
til Eiendom, af den overdragne Gjenstands Art og af
Overdragelsens Form m. v. at udfinde, hvorvidt det Ene eller det
Andet har været Parternes Mening.4

Overdragelse af fast Eiendom maa ske paa samme Maade
som ellers. Da imidlertid i Danmark og Norge Medlemmerne
ansees som Sameiere i de for Selskabet erhvervede Gjenstande,
bliver herved det stemplede Papirs Beregning Overdragerens Del
at fratrække, d. L. 19 Febr. 1861 § 20. I Sverige derimod,
hvor Selskabet som saadant ansees for Eier, kan lignende Fradrag
ikke finde Sted. Videre kan mærkes, at i Danmark ikke
særskilt Skjøde behøves, idet Selskabskontrakten, behørig stemplet,
kan thinglæses som Hjemmelsbrev, L. 19 Febr. 1861 § 50, og
det Samme antages vistnok i Sverige, hvor Selskabskontrakten
opfylder Formerne for en endelig Eiendomsoverdragelse.

1 Gram II, 2, S. 674, Torp, S. 23, Montgomery S. 109.

Gram II, 2, S. 657, Torp, S. 22.

3 Torp S. 22, Montgomery S. 110—in.

4 Se nærmere Gram II, 2, S. 657—659, Schrevelius II, S. 608, Torp, S. 23
— 27, Montgomery S. 109—110.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-3/0401.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free