- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 3. Den nordiske strafferet. Speciel Del ved C. Goos /
307

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

307

i. N. Sti. giver i Kap. 21 § 20 den Bestemmelse, at som
Dokument anses «enhver Genstand, der har saadan Bestemmelse
som foran nævnt» o: der «fremtræder som bestemt til at tjene
til Bevis for et Retsforhold eller for en Omstændighed af retslig
Betydning». Men ogsaa private «Bevidnelser» af anden Art, end
i § 20 omhandlet, inddrages (uden nærmere Definition) under
Straffebud, der høre til den her omhandlede Kreds, se Kap 21
og 22. For offentlige Dokumenters vedkommende fremgaar
Om-raadet af Kap. 11 § 2, der derunder henfører ethvert andet
(«ellers») Dokument end de i § 1 opregnede, der udfærdiges,
eller Protokol, der føres «paa Embeds, Bestillings eller Ombuds
Vegne», hvorved implicite de for private Dokument givne
Bestemmelser godkendes ogsaa for de offentlige, jfr. herved Kap.
11 § 7. Udover hvad en Analyse af disse Bestemmelser hjemler,
kan ingen Fordring stilles, hverken med Hensyn til Indholdets
Betydning eller Vægt eller med Hensyn til Dokumentets Form.
Herpaa beror det, at ogsaa Mærker, offentlige eller private, der
ikke ere blotte Adskillelsesbetegnelser, falde indenfor
Dokumentfalsks Omraade. Heller ikke for de offentlige Mærkers
vedkommende er der nogen Tvivl om Grænsen1. Mere ubestemt ere
Grænserne for, hvad der i denne Henseende betragtes som
Dokument, dragne i d. Sti. Hvad Indholdet angaar, er der vel
nøjagtig Bestemmelse i § 268 («Testament, Kontrakt, Gældsbrev,
Transport, Anvisning, Kaution, Fuldmagt, Kvittering eller noget
andet privat Dokument som sigter til at stifte Rettigheder eller
hæve Forpligtelser», og i § 269 («Statsforskrivning, Veksel eller
andet saadant til almindeligt Omløb bestemt Papir» samt
«Mini-sterial- eller Øvrighedsresolution, Retsakt eller noget andet offentligt
Dokument, der skulde indeholde en bindende Regel eller Afgørelse
eller og udgøre et juridisk Bevis»). Men i § 270, der har baade
private og offentlige Dokumenter for Øje, er Bestemmelsen blot
negativ, om end oplyst ved nogle Eksempler (Andragender,
Vidnesbyrd, Pas eller andre Dokumenter, der « ifølge deres
Beskaffenhed er af mindre Bety denhed end de i §§ 268 og 269
nævnte»), medens den nærmere Grænsebestemmelse beror paa et
Skøn om ^ Bety denheden». Ved § 272 («efterskrive Kongens
Navn») er ingen Fordring med Hensyn til Indholdet stillet. Hvad

1 Hagerup S. 195 o. ff.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/3-2/0323.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free