Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
209 § 97- Særlige Regler for Appel i kriminelle Sager.
nødvendig, men den Domfældte har Ret til at forlange Sagen
appelleret ved det Offentliges Foranstaltning, forudsat at den
ifølge dens Gjenstand er appellabel, og hans Erklæring indhentes
derfor, om han begjærer den appelleret, dansk-norsk Fr. 3 Juni
l79& § 33 ff-; dansk-norsk Fr. 2 November 1798, dansk PI.
3 Juli 1822, norsk L. 12 April 1845. Begjærer han den ikke
appelleret, kan det Offentlige af egen Drift paaanke Sagen, ikke
blot, hvor Sagens Udfald antages at være blevet altfor gunstigt
for Tiltalte, men ogsaa i hans Interesse; i visse Tilfælde bør det
Offentlige iværksætte saadan Appel, ogsaa hvor Sagen ønskes
appelleret af den Tiltalte, idet Appelretten ellers kun tager
Behandlingsmaaden og de Dele af Sagen, hvori Dommen er gaaet
Domfældte imod, under Paakjendelse, norsk L. 17 Marts 1866
§ 47, der stemmer med den danske Praxis.
Fremgangsmaaden ved Appellen og Behandlingsmaaden i
Appelinstantsen er forøvrigt ens, hvad enten Sagen er
behandlet som en ordinær Justitssag eller en Politiretssag. I
Danmark udfærdiges Appelpaategningen (Indstævningen af Tiltalte) af
Overøvrigheden, medmindre Appel er nødvendig, eller Sagen
alene appelleres af den Tiltalte, i hvilke Tilfælde den udfærdiges
af Underdommeren, Fr. 31 Maj 1805. I Norge udfærdiges
Appellationspaategningen altid af Overøvrigheden, L. 17 Marts
1866 § 46 og 47. Om Stævningens Affattelse se de nævnte
Love og dansk-norsk Fr. 7 Juni 1760. Tiltalte erholder ikke
Varsel til nogen bestemt Retsdag, men det tilkjendegives ham
blot, at Sagen vil blive foretagen ved Appelretten saa hurtigt
som muligt;1 Forkyndelse af selve Appellationspaategningen finder
i Norge ikke Sted for Tiltalte, naar Sagen alene appelleres efter
hans Begjæring, se nærmere L. 6 September 1845 § 5. I
Danmark beordres derefter baade for Overretten og for
Højesteret Aktor og Defensor i Sagen. I Norge beskikkes kun en
Referent for Overretten, saaledes at det bliver Tiltaltes egen Sag,
om han vil antage en Defensor, hvorimod der for Højesteret
beskikkes baade en Aktor og Defensor. Appelretterne ere i
kriminelle Sager ikke indskrænkede til at paadømme Sagen i den
Stand, hvori den foreligger fra Underretten; forsaavidt det maa an-
’ Jvfr. om Forkyndelse i Arresten, dansk PL 15 December 1820, norsk L.
26 Maj 1830.
Nordisk Retsencyklopædi IV. 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
