Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Ophold i København 1807—13. — Islandsrejsen. — Ophold i København 1815—16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
Ophold i København 1807-13.
blive mig gunstigere i andre fremmede lande, stundum
har jeg andre endnu urimeligere indfald, der altid
opløse sig i rådvildhed, uvirksomhed og sørgmodighed.« *—
Det var oprindelig Rasks tanke at studere teologi,
og i flere år syslede han lidt dermed, når han kunde
få tid til det for sine sproglige arbejder. Men han fik
aldrig teologisk attestats. † En hovedgrund dertil var
naturligvis det, at han blev mere og mere klar over,
hvor hans egentlige gerning lå. Men der var en anden
omstændighed, som medvirkede. Allerede i skoletiden
havde hans skarpe søgende forstand, med dens stadige:
hvorfor, ikke uden videre kunnet slå sig til ro ved de
kristelige trossætninger. Også her måtte han spörge:
hvorfor? Denne tilböjelighed fik stærkere og stærkere
magt over ham i tidens løb, og i studenterårene var
de religiøse spörgsmål genstand for hyppige drøftelser
mellem ham og hans venner. En aften havde han haft
en ivrig disput med en Thorstensen (senere amtmand
på Island) om forsynet, sjælens udødelighed m. m.
Næste morgen blev der kastet et brev ind ad Th.’s
vindue på Regensen. Det indeholdt en skrivelse fra
Rask, hvori han nærmere udviklede sine anskuelser
* Det ene af de ovennævnte breve (det af 6. Des. 1812), hvori
han således åbner sit hjærte, ender han med følgende linjer
af det 121de vers i »Den höjes taler« (i »Den ældre Edda«):
Sorg etur hjarta,
ef þú segia né náir
einhvörium allan hug.
Sorg fortærer hjærtet,
om man ej kan åbne
én sit hele sind.
Tanken om at tage den, fastholdt han dog længe, væsentlig
vel af praktiske grunde. Han skriver således til Bülow (5.
Okt. 1812): »Kunde jeg få et års tid endnu ledigt til
studering, tror jeg endnu jeg kunde bekvemme mig til at bide i
det sure æble: attestats.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
