Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Ophold i København 1807—13. — Islandsrejsen. — Ophold i København 1815—16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et islandsk digt af Rask.
31
eller deslige til digterlön (bragarlaun). Det er kort og
langt simplere, hvorfor jeg håber Deres eksellense ikke
vil fortryde på, jeg afskriver det helt. Det er i en
anden, ældgammel verseart.
Finni Magnússyni.
Gef mér epli
Idunn lifa!
mál er mí
munni að hræra,
andsvör veita
vidfrægu skáldi,
en tannverkr túngu
vefur um tönn.
Undrizt ecki
Islanz megir,
þó stirt og ógreit
yrkia pyki;
þér heyrið segg,
er sá at Mörland,
á Fjóni fæddan,
en ecki Finn.
Hónum réd Bragi
hörpu géfa,
Sigtýr inn mæra
suttunga miöd.
Þór lét fæddan
Finn á fróni,
Norn honum eilífan
aldur um skóp.
Hónum packa ég
þúsund sinnum
ástúð mikla
og ód hinn mæta.
Ræk mig et æble,
kære Idunne ¹;
ti nu er det tid
at røre tungen,
at give den vidtberömte
skald et svar,
men tandpine tungen
svøber om tænderne.
Undres ikke
Islands sönner!
om jeg end synes
hårdt og vanskeligt at göre vers;
I høre en mand,
som aldrig så Island,
som fødtes i Fyn,
og ikke Find³.
Ham har Brage
givet sin harpe,
og Odin den klare
Suttunge mjød.
Tor lod Find
på Island fødes,
Nornen bestemte ham
et evigt liv (navn).
Ham jeg takker
tusende gange
for sit kærlige sindelav
og den herlige sang.
1 Når man bed i Idunnes æble, forvandt man al sygdom og
alderdom.
2 Siges om alt hvad der hindrer en at synge eller tale med
færdighed.
3 Skalden som forfattede sangen til mig.
Tor var Islands gamle skytsgud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
