Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33
kunde faae dem til at udlevere de Varer eller forrette den Tjeneste,
som man forlangte af dem. Egede fortæller blandt andet, at da
Kolonien manglede Proviant 0111 Vinteren 1722, bleve Matroserne sendte
til nogle Grønlændere, som boede paa en O i Nærheden, som det
hedder: »for at see hvad Næring de havde«; nu kan man vistnok
ikke fortænke Grønlænderne i, at de frygtede for at optage et saadant
Selskab i deres snevre Huse , men de bleve ved Trudsel med
Skydevaaben tvungne til at give Matroserne Logis. Naar Kolonien
manglede Brændsel sendtes Baadene omkring til forladte »Vildmandshuse«
for at tage Bjelkerne ud af dem. Ligeledes fortæller Egede, hvorledes
Kjøbmanden pryglede en Grønlænder, fordi han ikke vilde sælge sine
Produkter, men gjemme dem til Hollænderne, og at Egede selv lod
en Grønlænder med Magt slæbe ned i sin Baad, »thi, skriver han,
uden hannem kunde vi hverken tinde Vei eller treffe der hvor Folk
boede«. En anden Gang fortæller Egede, at han pryglede en
Grønlænder, fordi han ikke vilde vise ham Vei, og da han gjorde Tegn til
at slaae igjen, hvilket endnu ingen af dem havde vovet paa, som Egede
tidligere havde banket, »prakkede han sig endnu mere Hug til«.
Ligeledes havde Egede, naar han holdt Forelæsning i et Huus, og ikke
paa anden Maade kunde faae Beboerne til at høre og give Agt paa
hans Tale, to Matroser siddende i hver Ende af Huset, for at passe
paa dem. Naar endelig intet andet vilde frugte, truede han med at
ville slaae dem ihjel, som vilde være Angakok, og sagde: »at der
istedetfor os skulde komme mange grumme Folk til Landet, for at
holde dem til Tugt og Ave, og slaae dem ihjel, som bespotte Gud«.
I alle saadanne Tilfælde er det jo øiensynligt, at det, foruden den
overtroiske Frygt, tillige var ved Frygten for Europæernes Magt,
navnlig ved Skydevaabnene, at Egede gjorde sin Myndighed gjældende.
Da Egede havde faaet Fodfæste i Grønland, besluttede
Brødremenigheden ligeledes at forsøge sin Missionsvirksomhed der. Denne
Sekt er som bekjendt grundet paa visse socialistiske Grundsætninger,
som gaae ud paa at sikkre dens Medlemmer et sorgfrit Liv, ved
indbyrdes Sammenhold og mod at de som Følge deraf gjøre Afkald paa
en Deel af deres personlige Frihed og forpligte sig til at overholde
visse Leveregler, der give Luxus og Lidenskab et mere indskrænket
Spillerum. Allerede tidligt tænkte Herrnhuterne paa Missioner blandt
Hedninge i fjerne Lande. Da der jo foreløbig var tilstrækkelig
Leilighed for dem i Europa, til at øve deres Lærervirksomhed, kan man
ikke forklare sig denne Tilbøielighed paa anden Maade, end at Navnet
»Hedninge« behøvedes for at give deres Virksomhed det apostoliske
Udseende, som var nødvendigt for at hæve Sekten i det store
Publikums Øine. Endvidere er der ved denne Missionsvirksomhed at be-
Rink: Kakimoiwke Eventyr og Sagn. 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
